På trods af sine skrå lofter er denne lejlighed både rummelig og elegant
Hiv cyklen med ind og invester i en oversize loftlampe. Dette nordiske hjem leger med skæve og utraditionelle indretningsideer, som er lige i øjet.
(H)vidunderligt sammensat
I denne svenske taglejlighed er alting ordnet til punkt og prikke. Den er hverken splinternyt eller topmoderne, men lejligheden emmer af god smag, ordenssans og nordisk indretningsforståelse.
Det kæmpestore køkkenalrum rummer en god sammensætning af nyt og gammelt. Lad os dykke lidt ned i detaljen, rum for rum. Hele lejligheden er (h)vidunderligt sammensat, med rustikke materialer og minutiøse møbler.

Lyskæder som dekoration
Langs panelerne i stuen, ligger en dekorativ lyskæde. De nøgne pærer tager sig smukt ud på det velbevarede, lyse trægulv. Netop gulvet udstråler i sig selv en rå minimalisme, hvorfor det fungerer godt at bløde udtrykket op med elementer som er hyggeskabende; herunder lyskæde, tæppe og smukke lamper.

Køkken og kelim
Det fine åbne køkken, opererer med gunstige gråtoner. Disse tager sig smukt ud sammen med de kølige, hvide fliser, og de enkle grønne input der titter frem i lejligheden. De gyldne, varme greb på skabe og skuffer, er med til at skabe en ægte nordisk og naturlig atmosfære. Det lille kelimtæppepynter yderst fint, mellem de store køkkenelementer.

Kunst i sig selv
Du behøver slet ikke at fyre op for et væld af dekorationer, billeder eller anden form for kunst. Det er denne lejligheds tilgang til indretning, et sandt bevis på. En cykel, en bænk og et træ kan sagtens være kunst nok i sig selv.

Funktionalisme og finesse
Ved siden af stuens ene sofa, står en fin stålkurv. Sammen med den gyldne bordlampe og det lille, trebenede sidebord, udgør den blot én af stuens pyntegenstande. Der er ikke ødslet med nipserier og unødige elementer. Man får fornemmelsen af at stuen er indrettet med det allermest nødvendige, alting med en form for funktion. På bordlampen har en enkelt, lille blomstervase dog fået plads, og i sofaen pynter tre fine, grå og rå puder. Lignende fås her.

Ekstravagant emballage
Badeværelset er ogå helt strømlinet, minimalistisk og enkelt. Der hersker en behagelig kølighed og renhed over materialevalget. På håndvasken står en dekorativ og moderne sæbedispenser fra L:A Bruket, samt en lille glasvase med to fine kviste.

Former og faconer i samspil
Stuens hjørne er benyttet til indretning af en hyggelig sofakrog. Det fine tæppe fungerer som samlingspunkt, og de to sofaer komplementerer hinanden på fineste vis. Den overdimensionerede pendel i loftet giver et centralt blikfang. Bemærk møblernes individuelle form og facon. Runde, ovale, kantede og kvadratiske. Alle giver de hinanden flot modspil og forenes på skønneste vis.

Klem et lys på stigen
I det enkle, lille soveværelset har man valgt at benytte en gammel stige, som dekorativt indslag. Denne har dog også funktion som opsats til en fin klemmelampe. Ved siden af sengen hænger en smuk væglysestage fra HAY.
