Kender du det at besøge nogen, der bor så spændende, at du bare ikke kan sidde stil le den første halve time, fordi alt skal un dersøges nærmere - billedvægge, møbler og samlinger af nips i smukke stilleben? Sådan var det, da vi besøgte Heidi Hofmann og Claus Robenhagen. Og de er vant til nysgerrige blikke fra gæsterne, for deres stil er helt unik.
„Vi bor kun med ting, der virkelig har en betydning for os, og som udtrykker, hvem vi er. Generelt sagt køber vi kun nye ting, hvis de har en historie at fortælle. Vi tager stilling til alt, inden det kommer ind i vores hjem. Vi sparer også gerne sammen i længere tid, hvis der er noget, vi virkelig gerne vil have,“ siger Heidi.
En af de ting, der gør deres hjem til noget særligt, er, at parret køber lamper, møbler og kunst fra mange forskellige tidsperioder, lige fra en vintage-lysekrone fra Venedig over et marmorbord fra 1958 til spritny kunst af Jeppe Hein.
Stuen er lyst indrettet som kontrast til det sortmalede gulv. Sofaen er et arvestykke, den højryggede stol fra et loppemarked, og sofabordet/bænken er designet af Børge Mogensen og købt på auktion. Sidebordene er fra Hay og Svenskt Tenn. Gulvtæppet er fra Marokko, mens væglampen er fra Vitra. Puderne er souvenirs fra parrets mange rejser.
Læs mere og se flere billeder fra den skønne bolig på de næste sider.