"Vores næste køb bliver Koglen af Poul Henningsen eller PK33 i sort læder"
Jesper har altid elsket indretning og design - nu går hans største drøm i opfyldelse.
En livslang drøm om at arbejde med design og indretning kom ét skridt tættere på for 29-årige Jesper Klintdrup Poulsen, da han i 2015 startede sin interiørblog i forbindelse med, at han begyndte opførslen af det nybyggeri, han i dag kalder for hjem.
Nu er han ugens Instagrammer her på Bolig Magasinet med sin profil @klintdrupp, der i skrivende stund har knap 27.000 følgere.
Jespers hus ligger i Viborg, og her boltrer han sig på intet mindre end 175 kvm, der ligger hus til hans gode smag og ikke mindst begejstring for især de tidløse designklassikere som Arne Jacobsens skare af stole og Royal Copenhagens fine stel.
Udover sin blog og Instagramprofil bruger han også tid på at indrette for private og har besluttet at tage springet og satse fuldt ud på indretningen for andre som beskæftigelse. Lige her kan du se, hvordan stilen er, når Jesper udtrykker sin egen smag.
Hvordan endte du på Instagram?
Jeg startede på Instagram for at søge inspiration til min store hobby boligindretning. Efter kort tid på Instagram tænkte jeg, at andre måske også syntes, det ville være spændende at følge med i hvad jeg laver, og det var der heldigvis.
Beskriv din bolig- og indretningsstil.
Vores indretning er meget minimalisktisk og nordisk. Jeg kan godt lide det enkle udtryk, der giver ro i hjemmet.
Hvad inspirerer dig i forhold til boligindretning?
Jeg bliver tit draget af former - både runde organiske og de mere kantet former. Kan godt lide et hjem hvor arkitekturen får lov til at komme til sin ret.
Hvad er dit seneste køb til hjemmet?
Det er lufthavnssofaen af Arne Jacobsen. Jeg glæder mig meget til at få den ompolstret i sort læder. Vores næste køb bliver enten to PK33 taburetter fra Fritz Hansen i sort læder eller koglen fra Louis Poulsen i stål til vores stue.
Har du nogle tips eller tricks, som du kan dele med vores læsere?
Jeg synes, det er vigtig, at man ikke bliver påvirket af en trend, men arbejder mere med at indrette sig personligt frem for trendy. Det skaber harmoni i hjemmet og viser, hvem man er som person.
Hvilken boligtrend er du helt vild med?
Kan godt lide trenden, der er kommet med de farverige vægge, smuk velour og skønne metaller. Men den tunge hotel stil har er også en stor upcoming stil som bliver mere populær hos både interiør butikker samt private.
Hvad er du allermest tilfreds med i dit hjem?
Det jeg er mest tilfreds med i vores hjem er lyset og den enkle nordiske stil. Jeg bliver aldrig træt af at se på klassikerne som ægget, og jeg kan godt lide, at vi har fået plads til både at lave små kroge, men også gjort det muligt at indrette hjemmets hjerte; køkkenalrummet og stuen i ét med trappe ned til stuen, som adskiller stuen fra de øvrige rum.
Hvor ofte laver du om derhjemme?
En til to gange om måneden rykke jeg enten lidt rundt på nogle af vores ting eller laver store omrokeringer af fx møbler.
Hvad er dit næste projekt?
Mit næste projekt bliver at starte selvstændigt op med min egen virksomhed. Glæder mig meget til at arbejde selvstændigt med min blog, men også til at indrette for både private og store virksomheder samt resturanter. Det bliver en super spændende periode mit liv, da jeg altid har drømt om at arbejde med design, og nu går mit ønske i opfyldelse.
Hvad gør du for at give dit hjem personlighed?
Jeg prøver på at ikke blive påvirket af de trends, som rør sig og tænker meget på, hvad jeg personligt godt kan lide at kigge på. Det, synes jeg, gør vores hjem personligt, uden det virker for prangende.
Laver du DIY's?
Det gør jeg meget sjældent, og hvis jeg gør er det ikke noget at prale af, ha!
Er der altid lige så flot i dit hjem, som det ser ud til på Instagram?
Det svinger rigtig meget! Jeg tror, jeg er ligesom mange andre bloggere. Alt rodet gemmer sig bag billedet. Men hvis vi har besøg, gør jeg altid en ekstra indsats, for at det ser lige så flot ud som på billederne. Elsker at have et smukt dækket bord eller skønne dekorationsopsætninger af enten blomster eller brugskunst.
Hvilke planter er dine yndlings?
Det er meget svært at sige, men tænker jeg har en stor forkærlighed for sukkulentarterne, men elsker allermest at have smukke friske blomster i vaser rundt omkring i vores hjem.
Har du et bestemt tip til hvordan du anvender planter i indretningen? Synes, man skal arbejde med at finde urtepotter, der passer sammen også til din indretning og ud fra det købe de planter, som klær hinanden og passer i krukkerne.
Hvad tager du billeder med?
Tager for det meste billeder med mit spejlreflekskamera og arbejder ikke så meget med at photoshoope dem, men nærmere på at skabe det rigtige lys og stemning. Elsker et smukt billede, som viser et moment af ens tilværelse, som giver en god følelse i kroppen.
Hvad tænker du over, når du vælger farver til dit hjem?
Meget i mit hjem er jo meget brunt, grå, hvidt, sort, og træ. Men er begyndt at arbejde med at få nogle friske blålige/grønlige nuancer ind i vores hjem. Kan bedst lide at finde nogle farver til min indretning, som klæder hinanden og giver en smuk harmoni.
Hvilke profiler på Instagram bliver du inspireret af?
Lige i øjeblikket er jeg meget inspireret af @Caroline Dethier fra Belgien som arbejder meget med design og fotografier. Men er også blevet meget inspireret af @Klassikcopenhagen, som tager nogle super smukke billeder af designermøbler i deres butik.
Del dine billeder med os på Instagram
Skal vi se dit hjem? Tag dine instagramsfotos med #boligmagasinet for at dele med os. Så kan det være, at det er dig, som bliver næste uges instagrammer og den heldige modtager af en flot gave fra Wallo.
Husk at du også kan følge både Bolig Magasinet og Heidi på Instagram.