11 budgetvenlige (og nemme) idéer til hjemmelavet halloween-pynt
Få mere for pengene og masser af wauw-effekt med disse nemme idéer til hjemmelavet halloween-pynt, der både skræmmer og pynter.
Halloween lurer lige om hjørnet, og der er ikke noget, der er vigtigere til halloween end pynten, der kan skabe rædsel og uhygge.
Føler du ikke for at bruge en formue på gravsten, spøgelser, spindelvæv og andet halloween-pynt fra butikkerne, kan du heldigvis nemt selv lave både flot og skræmmende halloween-udsmykning.
Hjemmelavet halloween-pynt er meget nemmere, end det lyder – og så er det langt mere budgetvenligt.
Vi har samlet 11 nemme og sjove idéer til en vaske ægte DIY-halloween.
Scroll igennem galleriet, og lad dig inspirere af alle de kreative DIY-projekter til halloweenfesten.
LÆS OGSÅ Sådan laver du en græskarlygte.
Indholdsoversigt
- Hjemmelavet halloween-lys
- Lav spiselige mini-græskar af mandariner
- Udendørs DIY halloween-pynt
- Hjemmelavet slik-spøgelse til halloween
- Lav selv-halloween pynt af blade
- Nem halloween pynt til indendørs og udendørs
- Skab halloween-gys med uhyggelige hænder
- Nem, hjemmelavet halloween-pynt af sort snor
- Hjemmelavede flagermuse til halloween
- Hjemmelavet halloween-pynt af gamle glas
Hjemmelavet halloween-lys
Start din DIY-halloween ud med at forvandle almindelige hvide stearinlys fra hygge til uhygge. De blødende halloweenlys kræver ikke andet end hvide lys og et rødt lys. Gør fx lysende endnu mere skræmmende med søm og nåle.
Lav spiselige mini-græskar af mandariner
En nem, hjemmelavet – og spiselig – halloween-dekoration er at forvandle mandariner til små græskar.
Pil mandarinerne, giv dem en lille tot grønt på toppen, og tegn skræmmende ansigter på dem med smeltet chokolade. Og så er de perfekte til både halloween-bordpynt og som snack til halloweenfesten.
TIP Du kan også lade mandarinerne være uskrællede og i stedet tegne ansigter på med en sort tusch – så er de perfekt til at dele ud sammen med lækkerier, når alle de små spøgelser og monstre kommer og rasler ved din dør.
LÆS OGSÅ Fuldend din halloweenfest med disse gyseligt gode og nemme cocktails.
Udendørs DIY halloween-pynt
Skal du pynte op til halloween, må du ikke glemme haven. Den udendørs halloween-pynt skaber rædsel og gys så snart, dine halloweengæster kommer, eller når kvarterets børn kommer forbi efter godter.
Forvandl fx din have til en kirkegård med gravstene af pap. En uhyggelig udendørs halloweenudsmykning, som du nemt selv kan lave.
Lav selv halloween-pynt af affaldssække
Fuldend din halloween-dekoration med effektfuld spindelvæv. Her får du virkelig smæk for skillingen. I videoen ovenfor er der kun brugt én sort sæk, så forestil dig resultatet, hvis du bruger tre. Eller fire. En ekstra bonus er, at de både kan bruges indenfor og udenfor.
Hjemmelavet slik-spøgelse til halloween
Du har helt sikkert prøvet at stå i sidste øjeblik uden et halloweenkostume og endt med at lave det populære trick, hvor du klipper to huller i et lagen, og WUPTI! Så er du eller dit barn klædt ud som et spøgelse.
Har du et lille bord eller lignende derhjemme, kan du ligeså nemt forvandle det til et spøgelse. I stedet for at klippe huller i lagnet til øjne og mund, så tegn eller lim nogle sorte cirkler på lagnet
TIP Stil en skål under lagnet, så den er skjult, og læg slikket oveni. Så har du lavet dit helt eget slik-spøgelse.
Lav selv-halloween pynt af blade
Tag en tur i skoven og saml blade – gerne store ahornblade – og forvandl dem med et snuptag til uhyggelige spøgelser og farlige flagermus. Mal dem med enten hvid eller sort spraymaling, og tegn ansigter på dem, så de ser uuuhyggelige ud.
Nem halloween pynt til indendørs og udendørs
Er der noget, som stensikkert hører halloween til, så er det hekse. Lav selv dine egne heksehatte med lys i, og hæng dem både indendørs og udendørs, så de kan give stemning og skabe uhygge.
Skab halloween-gys med uhyggelige hænder
Hæng sorte hænder, lavet af pap, forskellige steder i hjemmet for at skabe gys og uhygge til din halloweenfest. Måske du endda kan give dine gæster et lille chok med dem?
Nem, hjemmelavet halloween-pynt af sort snor
Edderkoppespind emmer af gys og uhygge, og du kan nemt lave det selv! Alt, det kræver, er en sort snor, og så er det ellers kun fantasien, der sætter grænser for, hvor stort edderkoppespindet skal være.
Denne halloween-DIY kan bruges både indendørs og udendørs, og det er oplagt at fuldende den med små edderkopper, som du enten kan købe i en butik eller lave selv.
Hjemmelavede flagermuse til halloween
En nem form for halloween-pynt, du kan lave selv, er at klippe flagermuse af sort pap eller karton, og hænge dem i en snor ned fra loftet. Klip flagermusene i forskellige størrelse, alt efter hvor de skal hænge. Jo større, jo mere uhygge.
Hjemmelavet halloween-pynt af gamle glas
Gem dine glas fra syltetøj og andet mad. Så kan du lave dine egne halloween-lanterner ved at male uhyggelige ansigter og lignende på dem. Hæng eller stil de små lanterner udenfor, eller brug dem som halloween dekoration på bordet og i vindueskarmen.