5 kreative ideer med billeder og labels, som dine børn vil elske
Hober billederne sig op på mobilen? Se, hvordan du nemt vækker dem til live i sjove DIY-projekter til glæde for ungerne.
Du kender det måske. Du får taget en masse billeder og foreviget børnenes stunder, men du får sjældent scrollet tilbage på mobilen og værdsat dem, mens de bare hober sig op.
Det er særligt ærgerligt for de små, som synes, at det er vildt at se "ægte fotografier" af dem selv og deres oplevelser i en tid, hvor alt er digitalt.
Her får du inspiration til fem kreative DIY-projekter, som de små vil sætte pris på, der enten foreviger minder, laver orden eller skaber overraskelse. Alle projekter kan nemt laves med en smart labelprinter.
1. Lav personlige dørskilte
Børn og unge i alle aldre er ofte vilde med dørskilte og personligt pynt på døren, som tydeligt skal signalere, at DE altså bor her. Der er masser af muligheder for at peppe dørskiltet op og gøre det personligt, ikke mindst ved at bruge billeder. Det kan sagtens gøres simpelt med et skilt med navn, billeder og figurer, som dine børn er vilde med.
Det kan også være mere specielt med eksempelvis et stort forbogstav i pap eller papir, som "fyldes ud" af en masse fine billeder.
2. Hæng minder på en snor
En fin måde at få mindeværdige billeder naturligt ind på børneværelset på, uden de fylder hele rummet, er ved at printe billeder i små størrelser og hænge dem op med klemmer på en fin snor. Du kan eventuelt finde klemmer med lys i, så de skaber endnu mere hygge.
Idéen kan også bruges til de mange børnetegninger, som ofte gemmes væk. Ved at tage billeder af dem, printe dem ud og hænge dem op som små billeder på en snor eller en cool opslagstavle, kan du vise en masse børnetegninger frem på en fin måde, som giver et mere ensartet udtryk.
LÆS OGSÅ 8 idéer og guides til at lave en hjemmelavet opslagstavle
3. Lav personlige tema-scrapbøger
Idéen er en klassiker, og det er ikke uden grund. Scrapbøger bliver altid taget godt imod, de er hyggelige at bladre i for både dig og dit barn, og de kan laves i utallige versioner.
Du kan for eksempel lave en fødselsdags-scrapbog, så børnene får følelsen af fejring efter den store dag er slut, og der er alt for længe til den næste. Eller temaer som 'den første jul', 'efterårsferien 2020' og andre mindeværdige stunder.
Bonustip: I stedet for at lave en færdig scrapbog, kan du lade børnene være medforfattere. I kan enten lave det som et hyggeligt projekt sammen, eller du kan starte på bogen og lade resten stå tomt, hvor de selv skal udfylde.
4. Skab farverig orden
Hvem siger, at orden behøver at være kedeligt? Der er andre muligheder for at sortere tøj og legetøj end bare at skrive navnet med sprittusch hver gang. Du kan i stedet lave cool labels på for eksempel kasser, reoler og skabe i alle slags farver, mønstrer og med billeder. De små vil for eksempel synes, det er ret sejt at hænge jakken op på lige netop deres knage med både navn og billede af dem selv henover.
Har dit barn en mobil, kan I sammen lave billeder og labels til at smække bagpå, så det både er personligt og nemt at genkende, hvis den nu skulle blive glemt.
5. Sørg for årets DIY-julepynt
Julen står lige for døren, og hvorfor ikke give den gas med en masse personligt pynt i år, som de små kan hjælpe med at kreere? Du kan for eksempel lave fine glas med lys i, som børnene kan tildække med navnelabels og deres yndlings-julefigurer i lige de farver, de ønsker. I kan også lave jeres helt egne julekugler på mange kreative måder. I kan for eksempel købe nogle simple, ensfarvede kugler, som børnene selv kan få lov til at pynte med glimmerlim, labels og små billeder.
Smart hjælp til kreative projekter
Med en god labelprinter er det nemt at slå dig løs kreativt – og få meget mere ud af dine billeder. VC-500W fra Brother kan både printe labels og fotos i farver og i op til en meters længde. Det særlige ved printeren er, at den ikke bruger blæk, fordi farven skabes med varme, og at den kan udskrive panoramabilleder i den længde, du ønsker.
Du udskriver bare via wi-fi eller Bluetooth, og VC-500W kan printe fra mobil, tablet og computer. Læs mere om printeren, og hvordan du kan bruge den kreativt, lige her.