5 underholdende hobbyer, du kan tage hul på derhjemme med et start-kit

Det kan være en bekostelig affære at give sig i kast med en ny hobby. Det er bare ikke tilfældet med disse 5 kreative discipliner, vi har samlet her. Fælles for dem er at du nemt kan dyppe tåen og se, om det skal blive til et mere fast forhold.

Keramikkop og striktrøje
© Slow Living / My Favourite Things Knitwear

Vævede tæpper, miniatureplanter, kombucha og slow living-keramik - hvis du leder efter noget terapeutisk at bedrive timerne med derhjemme, så er der helt sikkert en af disse cool hobbyer, der vil interessere dig.

Hvis du som mange andre altid bliver stoppet af det uoverskuelige i at skulle ud og skaffe alle tingene til en ny hobby, så er der heldigvis en god løsning. Vi har samlet de fem mest cool hobbyer, som du kan starte på ved hjælp af en startpakke med alle de ting, du skal bruge. Og så koster de endda allesammen under 500 kroner at købe - lige til at gå i gang med!

Det behøver altså hverken at være besværligt eller meget dyrt at tage en ny hobby til sig. Til gengæld kan det give dig ro i sindet at arbejde med dine hænder og se på noget andet end en skærm (vi dømmer ikke, men du ved at det her er sjovere!).

TIP Startpakkerne herunder er også fantastiske som gave til en, du holder af!

1 Skab din egen keramik

Keramikkop fra Slow Studio
© Slow Studio

Hos Slow Studio kan du selv få fingrene i ler og derhjemme i ro og mag nyde den terapi, mange har opdaget at keramik kan være.

Det smarte i konceptet er, at du ikke selv skal ud at investere i en masse udstyr og materialer, og studiet brænder din keramik for dig - alt sammen samlet i en pakke med en fast pris. Du kan vælge at afhente og aflevere dine ting selv, eller få dem sendt direkte hjem til dig.

Tilbage i maj testede Bolig Magasinet keramikkonceptet og fik i den forbindelse medstifter af Atelier Cph og trend forecaster Sara Ingemann Holm-Nielsens bud på, hvorfor lige keramik har ramt plet hos mange - og hun pegede på det såkaldte "slow living"-koncept:

– Slow living, slow skills og "the maker movement" har i flere år været en trend, og det passer fint i tråd med, at vi har fået for meget ensformighed i de produkter, vi ser og kan købe. Keramik understøtter det håndlavede og unikke, som er vigtigt. Vi søger one-of-a-kind produkter til vores hjem – noget som er holdbart og som ikke er forgængeligt, siger hun.

Du kan fx købe 'keramikkassen' til 400 kr.

Har du brug for inspiration til din keramik så tag et kig på videoen herunder.

2 Plantekit - Lav dit eget terrarie

DIY terrarium fra Plukk / Plantecaféen
© Plukk

Planter har en næsten magisk evne til at give mennesker ro og nærvær, og derfor er de en oplagt hobby at afstresse med. Hvis du ikke har en have, men stadig elsker planter, kan du for eksempel lave små terrarier, der passer sig selv.

Et terrarium er et glas med planter i - et økosystem i miniaturestørrelse, hvor planterne ved hjælp af fotosyntese holdes i live inden i deres egen lille verden.

Hvis du vil have en nem indgang til at lave dit eget terrarium kan du købe et plantekit hos for eksempel århusianske Plukk. Her køber man et kit med glas, planter og andre materialer og hvor der medfølger en guide som både fortæller dig om mekanismerne bag fra naturens side og som gennemgår trin-for-trin hvordan du gør.

Du kan for eksempel købe sættet 'kvist' til 499 kr. her.

Har du brug for inspiration til dit terrarium så tag et kig på videoen herunder.

3 Begynd at strikke med et komplet strikke-kit

DIY kit til striktrøje fra Knithouse

Strik har fået en genoplivning de senere år med masser af populære strikkede sweaters og veste på Instagram. Hvis du godt kunne tænke dig at give dig i kast med at strikke, men synes det er uoverskueligt, så er det måske et strikke-kit, du skal prøve.

Her får du både opskrift og præcis den type garn i de farver, kvaliteter og mængder, du skal bruge til at lave for eksempel en sweater - endda allerede tilpasset efter din størrelse. Du får også at vide, hvilke strikkepinde, du skal bruge.

På billedet ovenover er det for eksempel 'My favourite things knitwear - Sweater No. 1'-kittet til 495 kr, som kan købes her.

Har du brug for inspiration til at strikke så tag et kig på videoen herunder.

4 Surdej, kimchi eller kombucha - lær at fermentere

DIY fermenteret kombucha
© Getty Images

Har du smagt drikken kombucha eller det koreanske syltede kål, kimchi? Selvom du måske ikke har (endnu), så har du garanteret sat tænderne et sprødt og luftigt stykke brød bagt på surdej. Og det er samme gæringsproces kaldet fermentering, der står bag når både grøntsager og brød får ekstra smag.

Hvis du er nysgerrig og vil prøve kræfter med denne hobby findes der heldigvis et par startkits, så du kan komme nemt i gang med at eksperimentere.

Hjemmeriet har for eksempel lavet en startpakke til dig, der vil prøve kræfter med fermentering af grøntsager. Den indeholder en grundbog om fermentering, der giver dig vejledning i at lave både kraut, kimchi og kombucha, samt en starterkultur, der hjælper dig godt på vej, og andre praktiske ting, du får brug for.

Fermenterings-startpakken kan købes til 430 kr. her.

Hvis du vil prøve kræfter med det populære surdej på en overskuelig måde har Mejnerts lavet et hvedesurdejs-kit, hvor du får surdej, opskriftshæfte, mel og mere med, så du nemt kan komme i gang med dit surdejsprojekt.

Du kan købe hvededejs-kittet til 199 kr.

Har du brug for inspiration til fermentering så tag et kig på videoen herunder.

5 Væv smukke kunstværker

Kit med ting til vævning eller tapestry
© Knithouse

Er du vild med smukke tæpper og væghængte tæpper, der er kunstværker i sig selv, så er denne hobby lige noget for dig. Du kan væve med fint eller kraftigt garn, og kun fantasien sætter grænser for den kreativitet, du kan udfolde dig med.

Hvis du vil have en nem indgang til den kreative hobby kan du bestille et sæt med alt, hvad du skal bruge, fra for eksempel Kit Company. Her kan du også købe startsæt til andre typer kreative projekter som for eksempel stoftryk eller håndlavet papir.

Du kan købe startsættet med vævning fra Kit Company til 349 kr. her.

Har du brug for inspiration til din vævning så tag et kig på videoen herunder.