6 tv-programmer med bolig inspiration, som du nemt kan kopiere derhjemme
Både store og små indretningsprojekter, der kan gøre en kæmpe forskel – læn dig tilbage og bliv inspireret til at skabe dit drømmehjem
Du henter helt sikkert allerede inspiration til din boligindretning fra Pinterest, Instagram og magasiner, men det er nu også rigtig fedt at læne sig tilbage i sofaen, tænde tv’et og lade sig inspirere af hvordan andre bor og indretter deres drømmehjem. Vi har fundet nogle af de bedste boligprogrammer til dig og din bolig, og du kan se dem alle hos YouSee. Her kan du nemlig blande en tv-pakke med præcis de tv-kanaler, du gerne vil se. Og du kan nemt og hurtigt udskifte dem, hvis du opdager, at en kanal, du ikke har, viser noget, du gerne vil se.
Grand Designs
Hvor modig er du, når det kommer til boligindretning? I det verdenskendte boligprogram Grand Designs følger værten Kevin McCloud familier, der bygger nyt eller renoverer deres hjem. For nogen ender det godt med et smukt drømmepalads, og for andre falder drømmen sammen om ørerne på dem. Lige meget hvad slutresultatet bliver, kan du i programmet opleve nogle af verdens mest imponerende og kreative hjem, der sagtens kan inspirere til både store og små projekter i din egen bolig.
Texas Flip & Move
Hvor meget kan man egentlig forvandle et hus? Bliv inspireret og ikke mindst imponeret, når tre ejendomsmæglere kæmper mod hinanden om at skabe den største profit ved både at flytte og renovere huse på kun tre dage.
Location, Location, Location
Det er altid spændende at kigge indenfor i andres hjem! I den originale engelske udgave af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” kan du blive inspireret til gode (og måske mindre gode) indretningsløsninger ved at få et smugkig ind i andres hjem, når de medvirkende jagter den perfekte, nye bolig.
Boligkøb i blinde
Du kan få masser af inspiration med et klassisk makeover-program som ”Boligkøb i blinde”, hvor du ser hvordan et håndværkertilbud kan forvandles til et dansk drømmehjem. Pluk de bedste idéer fra designernes makeovers af huset – det kan fx inspirere dig til, hvordan du laver din egen gallerivæg, plankebord, frisker køkkenet op på budget eller skaber sammenhæng i dit hjem med vægmaling.
Hjemme bedst
Er du løbet tør for idéer til din bolig? Sådan har familierne i ”Hjemme bedst” det også! En indretningsarkitekt rykker ind og hjælper dem med at få det bedste ud af det, de har – og det resulterer altid i nogle kreative løsninger, som du nemt kan kopiere derhjemme.
Amazing Hotels
Se med, når dørene åbnes ind til nogle af verdens mest unikke og storslåede hoteller. For helt ærligt – hvem vil ikke gerne have hverdagen til at føles lidt mere som et hotelophold? Bliv inspireret af de smukke løsninger og kopier de bedste indretningstricks til fx at indrette dit eget soveværelse som et luksuriøst hotelværelse.
Gør det selv – nemt
Kan du ikke se alle boligprogrammerne? Så fortvivl ikke. Du kan nemlig nemt få adgang til dem med Bland Selv fra YouSee. Her kan du frit blande en tv-pakke med præcis de tv-kanaler, du gerne vil se. Og du kan endda også vælge streamingtjenester som fx HBO Nordic og Viasat Film inkl. Viaplay. Gør du det, kan du spare helt op til 61% på dine streamingtjenester - bare ved at samle dem i en Bland Selv-pakke fra YouSee.