Byg dit eget sofabord
Trænger du til at forny stuen, så kan du lave dette smarte sofabord. Det giver et stablet look og kan sagtens males i alle verdens farver.
DU SKAL BRUGE
- 9 træplanker i målene 140 x 5 x 10
- 12 træplanker i målene 20 x 5 x 10
- 2 træplanker i målene 33 x 5 x 10
- 2 ben (Her er der brugt Hairpin legs)
- 5 cm. skruer til træ
- Lakering til træ
- Sandpapir
- Sav
- Boremaskine
- Pensel

STEP 1
Efter du har skåret dine planker til, (dette kan også blive gjort for dig i de fleste byggemarkeder) skal du arrangere plankerne på 140 cm, som du gerne vil have det færdige bord til at se ud. Her består det af 1 lag af 5 planker, hvor hver anden er forskudt med 5 cm. Dette vil blive overfladen på dit bord.
STEP 2
For at holde det første lag sammen horizontalt skal du bruge de to planker på 33 cm. som tværbjælker. Læg to planker på 140 cm, yderst på hver side. De udgør lag nummer to og i dem, skal der laves et indhuk, så de kan holde tværbjælkerne. Skru tværbjælkerne og lag 2 på plads.
Her skal du huske to ting. Husk at placer tværbjælkerne så der er plads til benene. Husk at forskyde lag 2 inden du skruer det fast.

STEP 3
Nu skal du placere de sidste to planker på 140 cm. yderst på hver side. Derefter skal de små planker på 20 cm placeres langs begge ender af bordet. Alle planker skal skrues fast. Her skal du også huske at forskyde hver anden bjælke med 5 cm.

STEP 4
Der er nu dannet et hult rum under bordet på midten, og her skal benene placeres.

STEP 5
Inden dit bord er klar til at flytte indenfor, kan du med fordel slibe og lakere det, for at give det en pænere finish.

Der er flere måder at lave dette bord på. En mere simpel tilgang vil være blot at 'stable' de forskellige lag et efter et. Hver række holdt sammen med beslag og lagene skruet sammen. Metoden i denne diy giver dog et et lettere bord, der er nemmere at håndtere.
Alle billeder er venligst udlånt af abeautifulmess.com
