DIY sammenklappelig bakke i træ og læder
Lav en bakke med læderplade og læderhåndtag på en halv time. Mette Holm fra bloggen Monsterscircus viser her, hvordan du gør.
Bakkeelsker
Jeg elsker bakker og det er nok fordi, at jeg er et udpræget hyggemenneske – en af dem, som elsker at hælde en varm drik op i yndlingskruset, finde lidt mundgodt og så sætte mig rigtig godt tilrette og bare hygge.
LÆS OGSÅ Venindegaver: 20 idéer fra 49-500 kr

DIY på en halv time
Denne DIY på en sammenklappelig bakke tager ikke meget længere end en halv time at lave + tørretid for limen. Det er jo blot at save afstandlister i ens længde. Du kan male dem eller lade dem stå, som de er. Placér listestykkerne på række og påfør lim på oversiden. Du kan både bruge læder og stof til bakkens plade, men jeg er jo stor fan af læder.

Hæng bakken op
Lav en rem i læder, så du kan hænge bakken op, når den ikke er i brug, den er jo ret skøn at se på, ikke?

DIY-gave
Ja, og så kan den jo klappes sammen. Så måske kan du også bruge den som et lille picnic sæde til turen i parken til sommer. Eller lav en bakke til din mor med smukt stof. Sort læder til veninden i den enkle stil, eller kæresten/ manden. Eller som endnu en perfekt DIY-gave til din kreative ven/veninde og pak det hele ned i en gaveæske som et samlesæt.

Klap sammen
Du kan se meget mere fra Mette Holm på Monsterscircus.com.
Er du vores nye digitale praktikant på Bolig Magasinet? Læs mere her.
