Få små farveeksplosioner i hjemmet – mal dit træværk!
Sving malerpenslen et par udvalgte steder i din bolig og se, hvilken forskel det gør for hele stemningen. Hent inspiration her.
En nem måde at få små farveeksplosioner i hjemmet er at male møbler og andre elementer af træ eller metal. Det giver et helt andet udtryk, når en gammel træfarvet skammel bliver malet lækker solgul, eller hvis en trist hvid kommode får ny lækker grøn farve.
Det kræver kun en smule forarbejde og malearbejde, så har du givet nyt liv til boligen – og det gode er, at det ikke fylder mere end selve møblet gør, og det kræver ofte ikke det store arbejde i form af at flytte rundt på møbler og afdække omgivelserne, i forhold til hvis du maler en væg eller et helt værelse.
Det behøver ikke kun være møbler som en skammel eller en kommode – hvad med at male en enkelt dør knaldgul?
Her ser du flere eksempler på små farveeksplosioner indenfor med maling fra Beckers:
Tip! Du kan også få et gammelt møbel til at blive moderne og tidløst ved at male det sort eller hvidt. Hent mere farveinspiration på Beckers.dk, hvor du kan se et farvekort med 320 kulører til indendørs maling.