Wauw! 9 møbler, du kan hacke (eller lave selv) med fransk flet
Fransk flet har aldrig været mere populært! Vidste du, at det er nemt at opgradere møbler med det fine materiale selv?
Teknikken med at flette i ottekantet mønster på stolesæder stammer helt tilbage fra 1600-tallet, hvor det vandt frem som den mest populære fletteteknik pga sin holdbarhed.
Måske netop derfor har det nu fået en renæssance; det forener æstetik med praktik.
Den franske flet - også kaldet rattan og rørflet - ses lige nu på alt fra skabslåger, stole og bænke.
LÆS OGSÅ De 25 fedeste Ikea-hacks du skal kende
Hvor det engang blev lavet direkte på selve møblet kan det i dag også købes på ruller, som kan klippes til, så du selv kan opgradere et møbel med det eftertragtede materiale.
Mulighederne er næsten uendelige - og det er ikke kun dine Ikea-møbler, der er oplagte!
Her får du vores abolutte favoritter.
Klædeskab med DIY-låger i fransk flet
Det er altså ret imponerende, hvad der kan trylles frem af et simpelt laminatskab! Her har Olivia erstattet standard fyldningslåger med flet på en nogenlunde overkommelig vis, men med et toplækkert resultat. Det mest avancerede værktøj, du skal have gang i er en stiksav eller rundsav.
Hjemmelavet magasinholder med rørflet
Denne kreation er lavet helt fra bunden og er faktisk ikke så avanceret, som du måske måtte tænke.
Du kan se præcis, hvordan du gør, og hvad du skal bruge til at skabe din egen, ved at klikke på billedet - og videre fra Pinterest til blogindlægget (på tysk! Men billederne viser, hvad du skal gøre og målene er angivet i tal, så du kan klare den!).
Ikea-hacket sofabord med flet
Dette sofabord er opgraderet med fransk flet på både magasinhylde og bordplade og udgør nu et cool natbord.
SE OGSÅ: De 30 fedeste Ikea-hacks
Lampe med fransk flet
Selvom denne eksakte lampe ikke er et DIY-projekt, så kan den sagtens genskabes som et sådan. Ved at bruge broderirammer til at spænde rørfletten ud i mellem kan du skabe cirklerne med flet, som du kan samle med små rundstokke.
Se en guide til, hvordan du spænder fletten ud på rammerne her.
Ikeas Ivar-skab hacket til smukt art deco-møbel
Vi har gennem tiden set utallige hacks af Ikeas populære Ivar-skab - også med fransk flet - men dette er alligevel det vildeste! Faktisk er skabet slet ikke til at genkende!
Hvis du sukker efter en moderne, stilfuld fortolkning af et art deco-møbel til budgetpris, kan det være, du skal kaste dig ud i dette hack?
Radiatorskjuler med fransk flet
Skjul din grimme radiator med fransk flet! Det er da oplagt. Og faktisk også en nogenlunde overskuelig måde at forklæde varmeapparaterne derhjemme, så de ikke løber med opmærksomheden.
Hjemmelavet moderne pendel med flet
Er det første gang, du kaster dig ud i et projekt med fransk flet, kan du overveje at dyppe tåen i pølen af idéer med denne fine lille sag. Den er udgjort af en relativ simpel flet-konstruktion, som får selskab af en købt lampeskærm (på hovedet). Det giver et super cool udtryk i sidste ende og succesraten for dette projekt er relativt højt, så du måske får mod på et endnu vildere projekt?
Ikea-kommode med fransk flet
Det er naturligvis ikke kun skabslåger, der kan få en opdatering med flet, men også skuffefronter. Her er det Ikeas 'Hemnes'-kommode, der har fået en makeover, hvor der er skåret ud til flet. Herefter er de grove kanter blevet pyntet med lister, som er blevet partlet og malet.
Opslagstavle af fransk flet
Opslagstavler er ofte beklædt med stof, men du kan lave din egen endnu mere cool variant med... ja, du gættede rigtigt: fransk flet! Det er muligvis det allernemmeste projekt på listen.
Det eneste, du skal gøre, er at klippe et stykke flet, smøre lim på forsiden af en rammes kanter og lægge fletten på under pres, mens den tørrer og herefter klippe kanten til. Nemt!
Sååå... Hvilket projekt vælger du?