8 kostume-idéer, der garanterer dig prisen for bedste udklædning

Har du også lyst til for en gangs skyld at ankomme til festen og taget mæglet fra gæsterne? Så er det nu, du skal tage din kreative hat på!

Sjove halloween kostumer

Mulighederne er jo uendelige, når det gælder udklædning til nogle af højtiderne, der kalder på den slags; fastelavn eller halloween.

I stedet for at se det som et nødvendigt onde, så hop ombord, og se det som en kreativ udfordring - der skal ikke altid en enorm indsats til for at tage kegler.

Kendis numero uno!

Gør det lidt nemt for dig selv og find den beigefarvede lycra frem og gå amok med konturbørsten! Nå ja, og fin et par puder og en push-up og spark døren ind som ingen ringere end Kim Kardashian! Er du ekstra vild kan du også forsøge dig som hendes famøse forside på Paper Magazine.

Og skal du af sted med en partner, kan vedkommende enten agere Kanye eller paparazzi. Smart!

"Phone Home"

Den her er nemmere, end den måske ser ud. Du skal finde dig en kasse eller cykelkurv, sætte en bamse i den med et klæde omkring. I åbningen skal du fæstne et billede af E.T.s hoved på pap. Kurven kan du montere med remme, så du ikke skal holde den hele aftenen. Hop i en rød hoodie. Så er den hjemme!

Langhåret fætter

Klæd dig ud som en af de mest undervurderede karakterer fra fortællingerne om den "gyselige" familien Addams. Køb en pæn omgang bastskørter og monter dem på en base af enten en gammel T-shirt og hat eller et lagen med huller til øjnene. Find en hat. Find et par briller. Og gør klar til at løbe med sejren!

Flyvende fint!

Hyld en af Pixars fineste børnefilm, Up, og giv den gas med farvestrålende balloner og helium. Selv kan du enten vælge at klæde dig ud som spejderdreng, gammel gnaven mand eller et hus. Alle ting fungerer perfekt! Se fx her og her.

Nøgen som i SIMS

Du behøver ikke have spillet The Sims for at synes godt om denne pixelerede udklædning. Lav den enten med eller uden ikonet over hovedet og et nik til et af de mest populære computerspil. For selvom du "bare" er klædt ud som censureret nøgenhed, er det stadig sjovt, overraskende og anderledes!

Grønne fingre... og ben og arme og ansigt og...

De små tapre myresoldater har været genstand for timevis af leg på mange børneværelser og nu også til voksenfesten! Find alt grønt frem fra skabet, køb et legetøjsgevær og en spraymaling og ansigtsmaling. Det er i hvert fald gennemført! Gå all in og lav også et fundament, du står på, som de små artsfæller har.

Bonjour 'Alloween

Klæd dig ud som en "snowglobe" og dekorer den med et tema for din favoritby. Fx Paris som her. Find en gennemsigtig paraply. Lav en bund af pap og beklæd den med pladevat, der skal udgøre sneen i bunden. Iklæd dig selv tøj, som er karakteristisk for destinationen.

Mattel mesterværk

Så er det nu, du skal finde alt, du ejer, der er skrigpink frem. For hvem har ikke lyst til at lege Barbie for en dag. Måske med selskab af Ken? Dekorer en papkasse, der er stor nok til, at din overkrop og hoved kan være i den og gå over gevind med makeup og hårlak eller paryk.