Nap 3 nemme DIY-løsninger
Skab et skønt, personligt hjem med dine helt egne DIY-løsninger. Lad dig inspirere af Line og Henriks bedste DIY-idéer i galleriet her!
3 nemme DIY-løsninger
Henrik og Line Stützer har skabt et personligt hjem, hvor både feminin keramik og Star Wars-figurer er blevet en vigtigt del af indretningen. Se hele boligen her. Her får du deres bedste DIY-idéer.
Idé 1: Praktisk opbevaring på badeværelset
Det kan være svært at finde møbler til små badeværelser. Hos Line og Henrik kneb det med pladsen til opbevaring af håndklæder og andet badeværelsesudstyr. Løsningen blev at save benene af en Ikea-reol og hænge den op på væggen. Brug samme teknik med loppefund.

Idé 2: Gardinstang til hængende planter
Hvem siger, at gardinstænger kun er til gardiner? Hæng en gardinstang langs loftet, og brug den til hængende planter, kunst og andre fine ting. En nem og sjov måde at udnytte rummet på – og et godt alternativ til gallerihylder, hvis du elsker skiftende udstillinger.

Idé 3: Skabslåger i forskellige farver
Har du indbyggede skabe? Gør som Line og Henrik, og mal lågerne i to nuancer, der ligger tæt op ad hinanden. Det giver et fint helhedsudtryk. Har du en rest maling, kan du selv lave tone-i-tone-nuancer. Del malingen i to, og bland lidt hvid maling i den ene, så du får to forskellige nuancer. Men vær opmærksom, at malingen bliver blandet godt, så farven bliver jævn.
