Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserPinterest og instagram, ja selv vores eget magasin, flyder over med fine vitrineskabe i flotte farver. Mange af disse er købt brugt og har fået en overhaling med en klat maling.
Men er du ikke typen, der elsker at gå fra loppemarked til loppemarked for at finde det perfekte skab, så er der en anden vej, der ikke ruinerer dig eller er en fed streg i klimaregningen.
Jysk lancerer et lille væghængt vitrineskab i bambus, der betragtes som en klimavenligt materiale, fordi det gror hurtigere end noget andet.
Skabet tigger om at få en kreativ overhaling. Mulighederne er uendelige, men vi har alligevel forsøgt at samle de fineste af dem, som vi glæder os til at gå i gang med, når skabet lander 14. juli.
Skab, 'trend', b 40 cm x h 50 cm x d 15 cm, fra jysk til 449kr. OBS! Skabet kan findes online fra 14. juli, og kan findes i de fysiske butikker senset 5. august.
Har du tænkt dig at male ydersiden af dit skab, kan du i princippet gå to veje. Maler du det i samme farve som væggen, vil dine ting i skabet være mest i fokus.
Maler du det i en kontrast farve til væggen, fungerer skabet i stedet som en ramme om dine ting, og bliver en dekoration i sig selv. Begge er skønne, men giver to meget forskellige udtryk.
Ligesom med ydersiden, kan du vælge at male det inderste samme farve som væggen. Men er du lidt mere vovet, kan du prøve en af tidens mest populære trends og give skabet en cool farve indeni for et moderne og anderledes udtryk.
Fransk flet har været stjernen i mange DIY-projekter og hacks de seneste år. Ofte er flettet dog blevet brugt til skabets låger. Men det kan også sagtens bruges på indersiden af skabet. Du kan med fordel male bagsiden sort, for at få flettet's mønster til at stå bedre frem.
Mosaikborde og sjove fliser har også været en anden super populær trend de sidste år. Hvorfor ikke overføre dette til skabe? Her er et par eksempler med køkkenskabe, men vitrineskabe kan også sagtens bære de flotte mosaikker.
En lynhurtig måde at opdatere et skabs udtryk er ved at skrifte dets greb. De fås i alle mulige former, farver og prisklasser og alt efter hvilken slags greb du vælger kan du understrege udtrykket.
Er du fx fan af fine pasteller, kan du satse på kulørte porcelænsgreb. Skal udtrykket emme lidt af luksus er prægede messinggreb vejen frem og med trægreb kan du skabe et ensartet udtryk ved at male dem med.
Anne Black, lille mat håndtag. Fås i flere størrelser pris fra 70-80 kr.
© Anne BlackMessinggreb, 'T-bar/Plate/Brass', fra Buster & Punch, ca. 550 kr. - kan købes her
Et velkendt trick til en hurtig skabs-makeover er tapet eller hyldepapir. Bruger du selvklæbende folie er det endda nemt og hurtigt at fjerne igen.
Lad nedtællingen begynde!
Opret gratis profil, og læs videre, når du er logget ind.
Det er nemt, hurtigt og gratis at oprette en profil. Dealen er, du siger ja til at modtage vores nyhedsbrev, og så bliver vi ved med at lave Danmarks bedste bilstof.
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere