Plant en orkidé
En orkidé i glasvase giver et æstetisk pift hvorsomhelst i dit hjem - se hvordan du planter den.
1. Det skal du bruge:
En orkidé
En cylindrisk glasvase
Sort-grå flintesten til akvarier - kan købes hos dyrehandlere til 25 kr for 1,5 kg
2. Sådan gør du: Fjern barken rundt om orkideen, så der kun er blomsten tilbage. Læg flintesten i bunden af vasen og stil orkideen ned i vasen. Læg flere sten i, så plantens rødder er delvist dækket, og planten står solidt.
3. Fyld bunden af vasen med vand, men kun nogle få centimeter op. Det skal blot være nok til at danne et fugtugt klima i vasen.
4. Placér vasen ved et vindue, så den får dagslys, og sørg for med jævne mellemrum at fylde vand på, så det fugtige klima i vasen bevares.
Voilá! Orkideen i glasvase vil pynte uanset, hvor i dit hjem, du stiller den.