Sådan customizer du dine loppefund i french style
Forkæl dit hjem med franske fristelser og bohemestemning. Her guider vi dig til, hvordan du selv customizer dine loppefund i french style!
Lav dit eget sminkebord
Jeanne Würzt har skruet op for hyggen i sin skønne lejlighed på Amager med støvede farver, tekstiler, loppefund og masser af boheme-stemning. Se hele boligen her.
1 Mangler du et sofabord i den rigtige stil? Gør som Jeanne, og skab dit eget. Find fx et lille spisebord eller en skrivepult på et loppemarked, og sav benene af i den højde, du ønsker. Vær opmærksom på, at benene bliver præcis lige lange, da den mindste forskel kan få bordet til at vippe. Puds bordbenene af med sandpapir før brug, og mal evt. bordet i en farve, der passer til din stil.
TIP Drømmer du om Jeannes skønne stil? Miks antikke møbler med franske loppefund, og gå all-in på puder i støvede røde, rosa eller brune farver, gerne med blomster eller mønstre.

Vis din keramik frem med et skab uden låger
2 Skru op for det franske bistro-look med åbne hylder, der viser din farverige og mønstrede keramik frem. Har du ikke som Jeanne en fin reol, så tag lågerne af et gammelt skab fx et karlekammerskab, en vitrine eller lignende. Vælg gerne et skab i en mørkere træsort, der står godt til støvede farver.
TIP Kopper og skåle i fine mønstre og farver giver liv til køkkenet. Her er der også blevet plads til de mere nostalgiske ting, som ifølge Jeanne skaber en god kontrast til alle de rå materialer.

Lav dit eget sofabord
3 Mangler du et sofabord i den rigtige stil? Gør som Jeanne, og skab dit eget. Find fx et lille spisebord eller en skrivepult på et loppemarked, og sav benene af i den højde, du ønsker. Vær opmærksom på, at benene bliver præcis lige lange, da den mindste forskel kan få bordet til at vippe. Puds bordbenene af med sandpapir før brug, og mal evt. bordet i en farve, der passer til din stil.
TIP De støvede, varme farver fra tekstilerne går godt i spænd med de mørke træmøbler og det hvide gasbord, som Jeanne fandt i storskrald, da hun var ung. Over reolen hænger en original karikaturtegning af Jeannes farfar.
Gode loppesteder
B&W Loppemarked, Refshalevej 163, port 25, København K, åbent i lige uger, lør kl. 10-16, søn kl. 10-16.
Brugtvare Terminalen, Øllegårdsvej 3, Viby J, ons-fre kl. 11-18, lør-søn kl. 10-16.
Loppemarked i Forum, 9-10/1, Julius Thomsens Plads 1, Frederiksberg, lør kl. 10-17, søn kl. 10-16.
Loppemarked i Bella Center, 27-28/2, Center Boulevard 5, København S, lør kl. 10-17, søn kl. 10-16.
Vil du vide mere? Find Danmarks bedste loppemarkeder her.
