Sådan folder du nemt og PÆNT et stræklagen på 20 sekunder
Det kan faktisk godt lade sig gøre at få foldet det til en flot firkant. Se bare, hvordan det gøres her.
Det er måske en lille overdrivelse... Men der er næsten ikke noget mindre tilfredsstillende, end at nå til stræklagnet i bunken af velduftende rent vasketøj, og se dig slået af det ukurante format.
Elastikken kan spænde ben for en hver OCD-vilje til at folde tekstiler til UG.
I hvert fald, hvis du ikke kender metoden her.
Den har floreret på nettet i flere år og viser, hvordan du skal gribe det elastiske lagen an, når det skal foldes til placering i skabe eller skuffer uden at ende med endnu flere folder, end da det kom ud af tørretumbleren.