Sådan laver du selv en smuk sengegavl med hotelvibe

Vi viser dig trin for trin, hvordan du selv kan lave den smukkeste, luksussengegavl med ting fra byggemarkedet og stofbutikken. Se video og trin for trin vejledning her.

sengegavl hjemmelavet
Anitta Behrendt, Styling Julie Løwenstein

Gå på jagt efter rørisolering, mdf, pladevat, skumgummi, skruer, klips og dit yndlingsstof. Miks det hele efter vores opskrift og vupti, så har du lavet din egen elegante sengegavl, ingen vil tro er hjemmelavet!

© Anitta Behrendt, Styling Julie Løwenstein
© Anitta Behrendt, Styling Julie Løwenstein

Det skal du bruge til at lave sengegavlen

VÆRKTØJ

  • Stiksav
  • Hæftepistol egnet til mdf
  • Saks
  • Hobbykniv
  • Boremaskine

MATERIALER

  • Stof 4 meter
  • 12 mm mdf i størrelse 180 x 75 cm
  • 6 mm mdf i størrelse 185 x 80 cm
  • Skumgummi i størrelse 180 x 75 cm
  • Gaffatape
  • Pladevat
  • 3-4 rørskåle dia ca. 55 mm (vælg den variant med det mindste hul i midten)
  • Klips 10 mm + 6 mm · Skruer
  • Beslag til ophæng

Sådan laver du sengegavlen

FIND FACONEN PÅ DIN SENGEGAVL
1 Vi har lavet en sengegavl til en seng, der er 180 cm bred. Er bredden på din seng anderledes, så tilpasser du form og mål.

2 Sengegavlen laves af to plader – den ene er lidt mindre end den anden.

3 Den mindste plade er den forreste del af sengegavlen. Skær den til med en stiksav i den facon, du drømmer om, fx i en bue, som vi har gjort. For at få buen helt symmetrisk kan du bruge det stykke, du har skåret fra i den ene side som skabelon i den anden (Se figur A).

Lav selv sengegavl figur a

4 Læg derefter den lille plade oven på den store. Sørg for, at bunden af pladerne flugter. Tegn faconen af den lille plade på den store (Se figur B).

Lav selv sengegavl

5 Fjern den lille plade, og læg 5 cm til hele vejen rundt (med undtagelse af bunden), så den store plade får samme facon, men er lidt større. Skær pladen ud med stiksav.

DEN LILLE PLADE
1 Skær skumgummiet til med en hobbykniv, så den har samme form, som den lille plade, men er et par centimeter bredere.
2 Klip stoffet til, så du har 20 cm til ombuk.
3 Stryg stoffet, og læg det med bagsiden op. Læg skumgummi og den lille plade oven på.
4 Brug en hæftepistol egnet til træ (almindelige hæftepistoler kan ikke skyde i mdf) til at sætte skumgummi og stof fast på bagsiden af pladen. Brug de store klips på 10 mm.
5 Sørg for at stramme stoffet, og vær opmærksom på, at stoffet sidder lige, hvis det har linjer i mønstret.

DEN STORE PLADE
1 Klip rørskålene (rørisoleringen) til, og form dem efter din mdf-plade. For at lave en kurve skærer du et v-formet snit ind i den side, som røret skal dreje til. Fjern stykket, bøj slangen, og saml snittet med gaffatape. I hjørnerne laver du et 45 graders snit og taper det sammen. Fortsæt, til du har en slange i samme facon som din plade.
2 Rørskålene skal polstres med stof og pladevat. Mål derfor længden af siden, det buede stykke og toppen på pladen.
3 Klip stof og pladevat til toppen og siderne. Sørg for, at mønsteret på stoffet vender rigtigt, før du klipper.
Du skal bruge (Se figur C):

  • Stykke 1 (toppen): Bredden skal være 25 cm og længden svare til længden af toppen.
  • Stykke 2 (siden): Bredden skal være 25 cm og længden svare til længden af siden + 15 cm til ombuk. Du skal bruge 2 stk. – en til hver side.

4 Læg stoffet oven på pladevattet, og brug en hæftemaskine (6 mm) til at klipse begge fast bag på den store mdf-plade. Start i den ene side. Sørg for, at stoffets forside ligger opad.

5 Vend pladen, læg din rørskålsslange oven på, og fold stof og pladevat ind over. Klips stoffet fast på forsiden af pladen, så det når omkring rørskålen og fikserer den til pladen. Gentag i modsatte side og toppen (Se figur D).

Sengegavl hjemmelavet

6 Nu kommer det sværeste punkt: kurverne! Klip først stof og pladevat til. Du skal bruge:

  • Stykke 3 (det kurvede stykke): Bredden skal være 25 cm og længden svare til længden af det kurvede stykke + 15 cm til ombuk. Du skal bruge 2 stk. – en til hver side. 7 Klip små takker i stofstykkerne, hvor de skal klipses fast til for- og bagside, så du kan trække stoffet i facon. Fold de andre sider ind under sig selv, så de får en pæn afslutning. (Se figur E).
Sengegavl hjemmelavet

8 Klips stof og pladevat fast på bagsiden af pladen, som du gjorde med de første, og træk løbende stoffet i facon efter kurven (Se figur E).
9 Vend pladen, fold stoffet ind over rørskålen, og klips stof og pladevat fast (Se fi gur D).
10 Sy den foldede kant fast med små sting (Se figur F).
11 Fold stoffet om enden af rørskålen for at få en pæn afslutning. Klips stoffet fast (Se fi gur G).

hjemmelavet sengegavl diy

SAML SENGEGAVLEN
1 Læg den lille plade ind i den store. Hold dem sammen med skruetvinger, og sæt dem sammen med 10 skruer. Bor ind fra bagsiden. Sørg for, at skruerne ikke går igennem den llille plade og ødelægger stoffet (Se figur H).
2 Montér beslag bag på, og hæng sengegavlen op.

sengegavl
© Anitta Behrendt, Styling Julie Løwenstein