Se, hvordan Ida har hacket et brugt IKEA-køkken med hjemmelavede fronter

Et unikt køkken med hackede fronter behøver ikke koste kassen. Hjemme hos Ida Lundsteen har de lavet fronter HELT selv – ud af 3 finerplader købt i XL-byg. Og resultatet kunne lige så godt være snedkergjort.

DIY-kjøkkenfronter
Ida Lundsteen / @indtaenk

Køkkenet er et af hjemmets allerdyreste rum at renovere, og med skuffer, skabe, bordplade og fronter – og alt derimellem oveni – løber det hurtigt op i astronomiske beløb.

Men måske er der alligevel håb for os, der ikke er klar på at lægge 100.000 kr for det helt rigtige køkken-udtryk.

Ida Lundsteen og familien er i gang med at renovere deres hjem, og ligesom resten af huset er fyldt med hjemmelavede løsninger og sjove detaljer, har de også i køkkenet lavet lidt af en DIY-genistreg.

De har nemlig hacket et gammelt IKEA-køkken med hjemmelavede fronter i birketræsfiner. Og når vi siger hjemmelavede, mener vi HELT hjemmelavede.

DIY-kjøkkenfronter

Ida Lundsteen og familien er i full gang med å pusse opp det gamle mursteinshuset deres, her skal de ha fokus på å utnytte plassen best, smarte løsninger og morsomme detaljer - alt hjemmelaget.

© Ida Lundsteen / @indtaenk

“Vi var ikke villige til at betale et firma, så vi valgte at lave det selv”

Familien købte et brugt IKEA-køkken på DBA.dk, som de kunne bruge som indmad i køkkenet. Herefter kom der en hvid kompaktlaminat-bordplade til, mens de havde et helt klart billede af, hvordan fronterne skulle se ud.

– Vi ønskede et køkken med fronter i birkekrydsfiner, men da vi ikke var villige til at betale et professionelt firma for at lave det til os, valgte vi at lave det selv, fortæller Ida til Boligmagasinet.dk.

Herefter gik Ida i byggemarkedet og købte fire birkekrydsfinerplader i møbelkvalitet til i alt 6.000 kr.

Ved at bruge de gamle IKEA-fronter som skabelon gik Ida og husbonden i gang med at skære køkkenfronterne ud. Mål og placering af skruehuller lavede de 1:1 efter de gamle fronter.

– Vi så ingen grund til at opfinde den dybe tallerken – man kan lige så godt gøre det så ”nemt” som muligt. Dermed ikke sagt, at det slet ikke var hverken svært eller besværligt. Det var et kæmpe projekt, og det kræver både godt værktøj og en vis præcision, men det er bestemt muligt!

Og spørger man hende, om det var det hårde arbejde værd, er Ida ikke et sekund i tvivl:

– Vi har fået et køkken med akkurat det udtryk, som vi har ønsket fra starten – endda til en overskuelig pris – og så føler vi også en vis stolthed over, at vi har bygget det hele selv.

Nederst i artiklen kan du se Idas video af det vilde DIY-køkkenprojekt.

LÆS OGSÅ disse firmaer laver de smukkeste fronter til dit IKEA-køkken.

DIY-kjøkkenfronter
© Ida Lundsteen / @indtaenk
DIY-kjøkkenfronter
© Ida Lundsteen / @indtaenk

Idas bedste tips til dig, der selv overvejer at lave DIY-køkkenfronter

  • Sørg for at bruge værktøj i god kvalitet – og som du kender godt. Vi har brugt vores rundsav fra Milwaukee, der gjorde arbejdet for os.
  • Det er vigtigt at planlægge arbejdet godt fra start – både i forhold til udtryk og funktion, men også i forhold til, hvilken type træ I har med at gøre, da træ er levende og kan slå sig, hvis det ikke er lavet til at bygge fronter/møbler med.
  • Derudover er det bare at komme i gang og lege lidt med tankerne om, hvad du mon vil kunne bygge. Jeg synes, der er mange sjove køkken-hacks både på Instagram og Pinterest, som du kan få inspiration fra.

LÆS OGSÅ om Idas farvede flisefuger i køkkenet – og lær, hvordan du selv kan gøre hende kunsten efter.