12 måder at få den nordiske stil ind i hjemmet
Nedtonede farver samt lette og naturlige materialer hitter. Vi har lavet en komplet guide til, hvordan du får den nordiske stil ind i netop dit hjem.
Drop rammerne
At lade nogle af dine billeder og prints være uden rammer giver et let og casual udtryk til hjemmet. Lad kunsten falde i et med dens omgivelser for at understøtte det lette udtryk i endnu højere grad.

Frithængende pærer
Lyskilder kan opnås ved at lade pærer hænge frit og være en dekoration i sig selv. Man kan få mange smukke pærer i forskellige udformninger, eksperimenter med, hvad der egner sig til netop dit hjem.

Spar ikke på lyskilderne
Den nordiske stil er lys og let - og til det skal man bruge lys. Fyld dit hjem med pendler, lamper og stearinlys for, for alvor at få lyset indenfor.

Bløde tendenser
Fyld dit hjem med bløde puder og tæpper - også i de lokaler, som ikke umiddelbart indbyder til at putte sig under tæpper.

Træ
Få træ ind i dit hjem ved at gå efter møbler i lyst eller ubehandlet træ. Du kan også udsmykke din væg med eksempelvis en spånplade, det hiver i sandhed det naturlige ind i rummet.

Lad dit hjem spejle sig
Implementer spejle og blanke overflader i dit hjem. Det vil få rummene til at synes større, samtidig med at det skaber luft og liv.

Vis personlighed med bøger
Benyt dine bøger som små kunstværker. Det giver et personligt præg til hjemmet, samtidig med, at det er meget dekorativt.

Organiseret rod
Placér dine ting, så det fremstår tilfældigt - selvom vi alle godt ved, at det er ganske gennemtænkt. Et afslappet udtryk er vigtigt i den nordiske stil.

Metaller
Guld, nysølv eller kobber kan bringe lidt varme ind i de ellers kølige farver, som tilhører den nordiske stil. Lamper, vaser eller skåle i metaller kan være måder at implementere metallerne i dit hjem.

Rumdeler i stof
En anden måde at opnå den samme upermanente adskillelse af to rum er at dele rummet med et stort gardin. Det giver naturligt nok et blødt udtryk til rummene og kan blot trækkes fra, om man ønsker det.

Sort og hvid
Farverne i den nordiske stil er meget nedtonede, men du kan skabe kant til hjemmet ved at blande det sorte og det hvide. Sorte eller mørkebrune detaljer giver et mindre stringent look til hjemmet.

Skæve vinkler
Dekorer dit hjem med spøjse eller spændende materialer og ting. Det giver en smule industri-stemning med eksempelvis dette wire-hegn, der bruges som opslagstavle.
