15 tæpper til sengen
Sengen dominerer dit soveværelse. Udnyt pladsen med et sengetæppe. Vi har fundet 15 forskellige personligheder til dit slumrekammer.
Den eneste ene
Søger du et tæppe til enkeltsengen, vil vi foreslå dette kønne af slagsen. Farverne er nøje afstemt i en fin skala, og du får patchwork-tendensen i en light udgave. Tæppet er i 100 % bomuld, b 140 x l 220 cm, 1.450 kr., House Doctor.
LÆS OGSÅ 10 smukke sengetæpper, der skaber både orden og stemning

Den populære
Hays sengetæpper har altid været populære, og det gælder også denne gang. ‘Harlequin Quilt’ er en lækker sag, der bare udstråler design fra alle vinkler. Tæppet er i quiltet bomuld, og du kan vælge mellem tre farver, fås i to størrelser, her den største, b 235 x l 245 cm, 1.199 kr., Hay.

Den uundværlige
Velour er ikke til at komme uden om, når der skal vælges nyt sengetæppe. Og det er fuldt forståeligt, for materialet har en speciel blødhed og sit eget look. Her i sengetæppet ‘Velvet’ i en turkis udgave, men du kan også nuppe den i lilla, fås i to størrelser, stor, b 270 x l 260 cm, 1.799 kr., Ilva.

Two in one
Her er det næsten som at få to sengetæpper i et. ‘Ellipse’ er nemlig sort på den ene side og lilla på den anden, og derfor kan du lege med udtrykket og skifte efter humør. Er du ude efter et sengetæppe, der går helt ned til gulvet, skal du vælge det største mål i serien. Du kan også få matchende puder til, fås i flere størrelser og farvekombinationer, b 300 x l 270 cm, 1.299 kr., Mette Ditmer v/Idemøbler.

Cool quiltet
Det quiltede ‘Alina’-sengetæppe har yderstof af 100 % bomuld, og her får du to matchende pudebetræk med til samme pris, fås også til enkelt seng, vælg mellem rød, grå eller hvid, sengetæppe b 260 x l 280, pudebetræk b 65 x l 65 cm, 469 kr., Ikea.

Hold på varmen
‘Spar på elektriciteten’, er budskabet fra ‘The Power Collection Blanket’. Designerne bag opfordrer os til at tage et ekstra tæppe over os i stedet for at skrue op for varmen. Det er noget, miljøet kan lide. Tæppet er i 100 % ren, ny uld fra Norge og fås i en limited edition-udgave, der passer til en enkelt seng, fås i fem farvekombinationer, b 135 x l 200 cm, 2.500 kr., Funkle.

Hvid som sne
Er du vild med den rolige hvide elfenbensfarve, kan tæppet her være din redning. Sarte syninger danner et paisley-mønster med en smuk effekt. Blandingen af silke og bomuld giver en god cocktail, der er lige til at tage med i seng, fås i to størrelser, stor, b 260 x l 260 cm, 3.299 kr., My Hideaway.

Vend dig!
‘Darly’ er en serie håndquiltede sengetæpper, og silkematerialet emmer af luksus på modellen ‘Chenevard’. Det er vendbart og gemmer en mindst lige så fin farve på den anden side. Langs kanten har tæppet store sting i matchende farver, og de rå syninger står i kontrast til den lette silke, fås i fem farvekombinationer, b 230 x l 230 cm, 3.300 kr., Designers Guild v/ZenOut.

Crazy med Daisy
Selv om du skal vente til april med at slå kløerne i ‘Daisy Patchwork Tæppe’, skal du ikke snydes for det her. Glæd dig til at få det i hånden og stryge fingrene over det bløde materiale. Tæppet er nemlig lavet af jersey og fås i syv forskellige varianter, som gør det ekstra svært at vælge, b 240 x b 240 cm, 2.800 kr., Daisy Home.

Farveforskrækket
Sengetæppe her har en bund af kølig, diskret grå, med et væld af funky striber i flere farver. Det giver tæppet et specielt spil. Det er perfekt, hvis du er lidt farveforskrækket, men gerne vil begynde at give los i soveværelset, b 250 x l 250 cm, 1.499 kr., BoConcept.

Blødt som bambus
Når vi nu fortæller dig, at sengetæppet ‘Comfort’ er lavet af vævet bambusfibre, tænker du måske, at det kradser og stikker. Men vi lover dig et blødt tæppe, som du aldrig vil give slip på. Og så er det oven i købet fnugfrit, fås i flere farver, b 260 x l 260 cm, 699 kr., Södahl Design.

Gør det selv?
Den store tendens lige nu er det håndlavede tæppe. Derfor lægger patchwork-stilen sig lige i slipstrømmen af trenden. Du behøver dog ikke selv finde nål og tråd frem, hvis du er en utålmodig sjæl. 240 x 240 cm, 1.499 kr., Rice.

Uldent!
Er du til ren uld, vil sengetæppet ‘Waffle’ helt sikkert være på din ønskeliste. Tæppet er i 100 % ren uld, og du kan vælge sengetæppet i kombinationen lyslilla/lilla, hvis du vil have mere feminine farver i soveværelset, l 249 x b 260 cm, 1.399 kr., Bolia.

Det lyserøde felt
Hvis du er en rigtig prinsesse, kan du mærke ærten, ligegyldigt hvor mange tæpper du ligger oven på. Men med den her udgave er vi sikre på, at dine prinsessedrømme går i opfyldelse. Det oser af luksus og er perfekt til at forberede din skønhedssøvn, b 260 x l 260 cm, 799 kr., H&M Home.

Kaninus
Der er noget råt og vikinge-retroagtigt over at putte tæerne i blød (imiteret!) kaninpels. Prøv for eksempel det her, hvor du med garanti kan holde varmen. Brug tæppet for enden af sengen oven på et andet mønstret sengetæppe for en unik effekt, b 125 x l 150 cm, 999 kr., Lene Bjerre Design.
