Vitrineskabe har rødder tilbage i en ældre tid, men kabinetterne med glasruder passer også perfekt til en moderne livsførelse.
Vitrineskabene er med til at skabe lys, luft og oplevelser i de rum, de anvendes i.
Det vigtigste, når du bruger en vitrine i din indretning, er, at du i stedet for at behandle det som et standardskab, hvor du opbevare en masse blandede ting, tænker mere på det som en udstillingsmontre og sorterer i, hvad du sætter derind.
Det hjælper til, at udtrykket ikke bliver for rodet og giver den lækre, eksklusive stemning, som et vitrineskab kan bidrage til i indretningen.
Her er 25 bud på smalle og bredde vitrineskabe, som kan fås i handlen.
Messing vægvitrine fra Nordal
Skab et unikt udtryk med dette messingfarvet vitrineskab fra Nordal, der kan give dig mulighed for at vise dine yndlingssager frem uden at optage gulvplads. Glashylderne er med til at gøre skabet let i sit udtryk og det er den perfekte løsning, hvis pladsen er trang.
Vægvitrine fra Nordal, h: 66 x b: 30 x d: 30 cm, 1.749 kr. hos Unoliving.