3 tips til at vælge tæppet, der gør din indretning magisk
Det helt rigtige tæppe kan skabe magi i boligen. Et gulvtæppe kan nemlig transformere indretningen og skabe flere rum i rummet. Så er spørgsmålet bare, hvordan man vælger det rigtige? Læs med og få 3 tips!
Valg af gulvtæppe er langt fra ubetydeligt. Et gulvtæppe kan gøre en markant forskel i et rum, hvorfor det også kan være svært at vælge. Derfor kan det være rart at have nogle kriterier at gå frem efter, når tæppematchet skal findes.
Det forsyner vi dig med her på siden, så du kan blive klogere på, hvilket tæppe der skal hjem på dit gulv.
1. Tænk over former og farver
Hvis et tæppe bare var et tæppe, ville det være nemt at vælge. Tæpper fås imidlertid i et væld af former, farver og afskygninger, og de kan være som nat og dag. Det komplicerer valget en hel del, men det gør det også sjovere og mere spændende.
Visse forhandlere har heldigvis tilbudt at gøre det lidt nemmere at komme frem til det rigtige tæppevalg. På Kilands.dk kan du således filtrere de mange dekorative tæpper efter farve, mønster, materiale, størrelse, tykkelse med mere.
Drømmer du om et lyserødt tæppe? Så kan du filtrere efter dét. Ønsker du dig et hexagontæppe eller ét med zigzag-mønster? Ja, så kan du filtrere efter dét. Du finder også både rektangulære, kvadratiske, runde, ovale og asymmetriske tæpper.
2. Tænk over tæppets funktion
Det er en god idé at tænke over, hvilken funktion du ønsker, at tæppet skal have i dit hjem. Mens nogle tæpper fungerer som selvstændige kunstværk i rummet, har andre til formål at danne ramme om sofahjørnet eller spisekrogen.
Det har også en del at gøre med placeringen af tæppet. Hvis tæppet ligger frit i et rum, vil det få meget opmærksomhed og blive set i sin egen ret. I denne forbindelse er det superflot med et tæppe, der har en kunstnerisk udformning - fx et asymmetrisk tæppe - eller en markant farve.
Tæppet kan også placeres under spisebordet, hvor det vil have en helt anden funktion. Her skaber det et “rum i rummet” og danner en ramme for spisekrogen. På den måde kan du altså tænke på, hvilken funktion du ønsker dig af tæppet, og dernæst hvilket tæppe der egner sig godt til formålet.
3. Tænk over følelsen under fødderne
Det er faktisk ikke kun følelsen under fødderne, du skal tænke over, når du skal vælge et tæppe - det er følelsen generelt. Et gulvtæppe er lidt af en stemningsskaber, så du skal overveje, hvilken stemning du ønsker at skabe.
Et blødt og fluffy tæppe skaber eksempelvis en stemning af hygge. Under fødderne føles det behageligt og varmt, hvilket heller ikke er at kimse ad. Herimod giver et glat og tyndt tæppe et mere minimalistisk og stilrent udtryk.
Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Det handler helt og holdent om, hvad der passer ind i din smag og indretning. Det rette tæppe i det rette materiale vil få det hele til at spille.