© Nikolaus Bagnara S.p.A. og Getty Images

5 cool løsninger til dig, der vil give din indretning et mere naturligt look

Naturen er en af de helt store inspirationskilder til din indretning. Se, hvordan du kan bruge de naturlige materialer i din bolig

1. februar 2019 af Benjamin Native Studio for Næstved Flisecenter

Naturlige elementer som træ, sten og planter kan for alvor give din indretning personlighed og særpræg. Heldigvis er naturens materialer altid moderne, så vær ikke bange for at kaste dig ud i både mindre eller større projekter. 

1. Naturligt og enkelt

Lad de naturlige materialer dominere ved at få dem til at træde frem i indretningen. Brug en træklods som et funktionelt møbel eller en simpel træramme til at skabe en afslappet stemning.  

© Getty Images

2. Eksklusivt og personligt

Med natursten fra Næstved Flisecenter kan du sætte et personligt og elegant præg på din indretning. Du kan få natursten i materialer som marmor, granit, skifer og kvartsit, som du kan bruge på mange forskellige måder. Det kan for eksempel være på badeværelset eller som gulvbelægning over hele hjemmet.

Natursten som blandt andet granit og kvartsit er materialer, der er særligt velegnede til køkkenbordplader, da de er syreresistente og ikke bliver ridsede af knive og andre køkkenredskaber. 

Næstved Flisecenter er landets eneste flisecenter med eget skæreri, og her kan du få udskåret og tilpasset natursten, så de passer perfekt til dig. Brug eksempelvis naturstenen Pannonia Grün som vist på billedet, og skab et unikt udtryk med de store årer og den bølgende struktur i stenen.

© Nikolaus Bagnara S.p.A.

Særligt granit er velegnet til bordplader, og her kan du blandt andet vælge mellem stenene Brown Silk, Verde Lapponia og Pannonia Grün. Se mere hos Næstved Flisecenter.

© Nikolaus Bagnara S.p.A.

3. Naturen i detaljer 

Inddrag naturen i de små detaljer, når du indretter din bolig. Det kan give mere funktionelle og kolde rum som et arbejdsværelse eller kontor et mere blødt og hyggeligt look. Vær ikke bange for at kombinere hårde materialer som plast og jern med lyst træ eller planter. 

© Getty Images

4. Leg med materialer 

Der findes et hav af forskellige teksturer og farver i de naturlige materialer, som du kan lege med i din indretning. Ved at sammensætte dem får du for alvor sat fokus på de forskellige kontraster og lader detaljerne stå tydligere frem. 

© Getty Images

5. Dekorér med planter 

At bruge planter i din indretning er en nem løsning, når du gerne vil have naturen ind i dit hjem. Lad planterne fungere som dekorationer i sig selv, og fremhæv dine yndlings ved at stille dem på træstubbe eller andre opsatser i naturlige materialer. 

© Getty Images

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste