5 idéer, der udnytter potentialet i en blændet dør til fulde
Har du også bare sat hylder i fra gulv til loft?
Det er et velkendt fænomen i gamle lejligheder, at der er dør mellem to rum, der i forvejen har hver sin seperate indgang. Det gør døren i mellem dem delvis overflødig i moderne hjem og til tider direkte belemrende, når pladsen er trang. Derfor har mange valgt at blænde den overflødige dør med en overflødig dørkarm til følge.
Den klassiske løsning er at sætte hylder ind i dørkarmen fra gulv til loft, men du kan få mere end blot en reol ud af hakket.
Pusleplads eller lækkert kontor
Er døren også en af de vigtigste kilder til lys i rummet, kan du indsætte et vindue øverst i stedet for at blænde hele døren. Resten af pladsen i døråbningen kan du udnytte med et indbygget skab, som i dette pladsoptimerede hjem. Det giver en fin balance mellem praktik og æstetik.
Den optimale læsekrog
Elsker du at forsvinde væk i bøgernes parallelle verden, så skab dig den fineste læsekrog i den blændede døråbning. Start med at hænge et par hylder i indhakket øverst og stop, når du når lidt over din yndlingslænestol.
Brug en klemmelampe på hylden og voilá! Så er der hjemmebibliotek parat til næste gang, du skal kværne en krimi.
Bred reolen ud
En fjerde løsning er at inddrage hullet i en bredere reol og male hele molevitten i en skøn farve, så det fremstår som et samlet møbel.
I eksemplet ovenfor er indhakket brugt til tv-møbel. Dybden i døråbningen er brugt til at stille en stor plante, der kan få lov at brede sig, men en lampe med en bred skærm som fx en PH-standerlampe vil også gøre sig godt, og du kan snildt føre hylder hele vejen op - enten kun i indhakket eller ud på væggen som de nederste.
Fuldt vindue
Du kan også udnytte døråbningen, og få en delvis afskærmning, der tager lyden, men ikke lyset. Det giver følelsen af sammenhængende rum ved at indsætte et vindue fra gulv til loft. Det kan være en brugbar løsning mellem kontor og stue eller køkken og stue, hvis du ikke ønsker at få madosen spredt, men er vild med det gennemgående lys.
Her er vinduet sat ind mellem soveværelset og stue hjemme hos Sasha. Se hele hendes hjem her.