5 ting, du aldrig have troet, du kunne gøre med en app

Vidste du, at du kan få tilberedt morgenkaffen automatisk, når du vågner? Din søvnrytme kan endda registreres og sende signal videre om, hvor stærk kaffen skal være.

© Siemens hvidevarer/Home Connect

Forestil dig, at du kan bruge din mobil til at ordne dine huslige pligter, gøre din madlavning bedre og til automatisk at få tilberedt din kaffe. Eller at du kan være i kontakt med dine hvidevarer derhjemme, mens du er på farten, så du nemt kan få hjælp, hvis du har glemt, hvad du mangler i køleskabet, eller om du har husket at slukke ovnen.

Med Siemens Wi-Fi-tilsluttede hvidevarer og den smarte Home Connect-app kan du betjene dine hvidevarer, uanset hvor du befinder dig. Særligt efter de har indledt samarbejde med andre berømte virksomheder, er de intelligente muligheder mange. Du kan læse de fem mest geniale her.

1. Du kan vente med at røre din ovn, til maden er klar

Med Home Connect kan du overføre madopskrifter og indstillinger for temperatur direkte til din Siemens ovn eller kogesektion, hvorefter de tilpasser sig indstillingerne og klarer resten. Du kan desuden påbegynde madlavningen, før du overhovedet er kommet hjem. Du kan nemlig tænde og slukke din ovn gennem din Home Connect-app, så maden, du har sat ind i ovnen, inden du tog afsted, står klar, når du kommer hjem. På den måde er madlavningen altid nem, lækker og under kontrol.

2. Du kan styre dit hjem med stemmen

Med Home Connect-appen kan du betjene dine Siemens hvidevarer ved hjælp af din stemme. Her kan du starte vaskemaskinen eller tørretumbleren, forvarme ovnen, eller få brygget din yndlingskaffe med en enkelt kommando. Du kan endda sige: "Spørg Home Connect-ovnen, hvornår min aftensmad er færdig" og få en status, uden du behøver rejse dig og tjekke.

Det eneste, du skal gøre, er at forbinde en stemmestyret højttaler til dine Siemens hvidevarer via Home Connect. Det kan oplagt være Amazon Alexa, som Home Connect har indgået partnerskab med.

© Siemens hvidevarer/Home Connect

3. Få din kaffemaskine til at tilberede morgenkaffen, når du vågner

En anden partner hos Home Connect er IFTTT, som er en genial genvej til et smart hjem. IFTTT står for 'If This Then That', og har, som navnet antyder, til formål at igangsætte en handling udløst af en bestemt 'trigger'.

Du kan for eksempel sørge for, at din ovn sender et signal videre til din højttaler, som spiller din yndlingsmusik, når maden er færdig. Eller forbinde din kaffemaskine med dit Smart Watch, som registrerer din søvnrytme og sender signal til kaffemaskinen om, hvornår den skal have morgenkaffen klar til dig. Du kan også forbinde IFTTT og kaffemaskinen med din mailboks, og få lavet din yndlingskaffe automatisk, hver gang du har skrevet et bestemt antal e-mails.

4. Du kan kigge i dit køleskab, mens du er ude at handle

Du har højst sandsynligt prøvet at handle, hvor du pludselig er kommet i tvivl om, hvilke varer du egentlig mangler derhjemme. Nu kan du rent faktisk tage et kig ind i dit køleskab, mens du står midt i supermarkedet. Det skyldes, at Siemens Wi-Fi-tilsluttede køleskab indeholder indbyggede kameraer, så du kan få et overblik over alle dine hylder, uanset hvor du er. Med Home Connect-appen kan du også justere temperaturen, og du får endda en meddelelse, hvis køleskabets dør ikke er lukket ordentligt.

© Siemens hvidevarer/Home Connect

5. Få din opvaskemaskine til at tænke selv

Med en Siemens Wi-Fi-tilsluttet opvaskemaskine sparer du energi på mere end en måde. Home Connect hjælper dig nemlig med at vælge det helt rigtige program alt efter energibesparelse, hurtighed og typen af service. Du skal blot besvare nogle nemme spørgsmål via appen, hvorefter du bliver anbefalet det ideelle program, som du kan sende videre til opvaskemaskinen. Uanset hvor du er, kan du sætte den i gang. Eller du kan koble den op til funktionen IFTTT, så du for eksempel kan programmere den til at starte hver aften, når du går i seng, eller når du efterlader dit hjem om morgenen.

Med funktionen Tab Counter får du tilsendt en meddelelse, når du er ved at løbe tør for opvasketabs, så selv dine indkøb bliver nemmere. Som en lækker, æstetisk detalje kan du tilmed tilpasse og skifte lyset fra din opvaskemaskine, så du kan skabe en helt unik stemning i køkkenet efter behov - vælg mellem appens 256 farver.

Der findes endnu flere fordele, som blandt andet indebærer smart belysning, tricks til vaskemaskinen og statistikker for, hvor ofte du har åbnet dit køleskab på en dag. Du kan læse meget mere om Siemens hvidevarer med Home Connect lige her.