5 ting, du ikke vidste, du ville vide om candyfloss

Candyfloss er lyserødt, sukkeragtigt og så gemmer det på overraskende interessante historier.

© iStock

Lyserøde sukkerfacts

Candyfloss er nok ikke en ting, du tænker meget over i hverdagen, men det burde det måske være. Candyfloss er nemlig meget mere end bare en lyserød sukkersky – det har faktisk en langt mere interessant baggrund, end du måske lige forestiller dig.

© iStock

Opfundet af amerikansk tandlæge

Man skulle tro, at det sukkerfyldte candyfloss var tandlægens værste mareridt, men faktisk forholder det sig helt omvendt – candyfloss er nemlig opfundet af en tandlæge.

Han hed William J. Morris og han opfandt candyflossen sammen med en lokal slikproducent, og sammen tog de patent på en ’elektrisk slikmaskine’.

Candyflossen fik sin debut i 1904 ved World Fair i St. Louis.

Koncept fra 15. århundrede

Den candyfloss, vi kender, blev som sagt opfundet i starten af 1900-tallet, men faktisk stammer konceptet spundet sukker helt tilbage fra 1400-tallet. Dengang var konceptet mere simpelt; de karamelliserede sukker, vævede det rundt om en pind og dryppede bagefter sirup ud over sukkermassen.

I familie med glas

Den vattede sukkermasses molekylærstruktur minder faktisk rigtigt meget om glas, og man bruger mange af de samme teknikker til at puste sukker og glas. Tanken virker måske ikke så tiltalende, men det er heldigvis kun strukturen, der minder om, så du kan roligt spise store mængder candyfloss.

© iStock

Candyfloss-frugt

Hvis du er tosset med det søde candyfloss, men har dårlig samvittighed over mængden af sukker, så fortvivl ej: der findes nemlig en vindruesort, der smager ligesom candyfloss.

Sorten er blevet fremavlet, så den smager ligesom den originale slags fra St. Louis World Fair, og den er fremstillet ved at krydse flere forskellige druesorter.

Der findes flere forskellige varianter med navne som ’Gumdrops’ og ’Flavor Promise’, så det er bare om at teste løs.

Candyfloss-maskiner til medicinske formål

Det lyder langt ude, men candyfloss-maskiner kan muligvis bruges til at redde liv en dag. Det amerikanske universitet Vanderbilt University har forsket i dem og fundet frem til, at de måske kan bruges til at fremstille kunstige organer.

Noget af det sværeste ved at fremstille organer er nemlig de mindste blodkar, men lige netop en candyfloss-maskine kan fremstille tråde i en størrelse, der kommer rigtigt tæt på.

Så det kan godt være, at candyfloss knapt så godt for blodsukker og tænder, men til gengæld kan maskinerne måske redde liv.

Kilde: Grunge