5 tips til at købe kunst

Vil du gerne have dit hjem til at skille sig ud, så købt et stykke smukt kunst. Men læs disse råd inden du går på indkøb

28. juni 2009 af Boligmagasinet
  • Køb først og fremmest kunst med hjertet - altså noget, du vil nyde at se på og eje.

  • Kunst behøver ikke at være dyrt. Tør du satse på nogle af de unge kunstnere, kan du købe god kunst til en rimelig pris.

  • Forstand på kunst får man kun af at se på kunst - jo mere, jo bedre. Gå derfor på udstillinger i gallerier og på museer, og læs anmeldelser af udstillingerne. Det giver ofte en ny synsvinkel.

  • Når du køber kunst, har du mulighed for at handle enten gennem et galleri eller at købe på auktion. Fordelen ved et galleri er, at der som regel er et godt udvalg, og du får kvalificeret rådgivning. Køber du på auktion, bør du altid gå til eftersyn og undersøge det, du har udset dig, så du ikke bliver skuffet. På auktion købes tingene nemlig altid som beset. Husk også, at du skal betale et salær på typisk 20-25 procent oven i  hammerslagsprisen.

  • Køber du kunst med investering for øje, skal du sædvanligvis op i den helt dyre ende. Det spændende er at købe det, du kan lide, til en pris, der passer dig, og så muligvis få den sidegevinst, at værket stiger i pris.

Håndplukket til dig

Seneste

Måske er du interesseret i ...