5 tips til, hvordan du nemt kan forny dit køkken og få mest ud af pladsen
Er køkkenprojektet skudt igang, og er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge skuffer eller skabe, om du skal bruge penge på nye elementer, eller om der overhovedet er plads til en spiseplads?
1. Fjern de store overskabe
Hvis dit køkken er småt eller føles trangt, kan du, ved blot at fjerne overskabene, skabe et rum med massere af lys og luft. Hæng i stedet enkelte hylder op, hvor du kan placere urter og kopper.
2. Genbrug elementer
Hvis elementerne i køkkenet er i god stand, men du synes, at der skal ske noget nyt, kan du vælge at genbruge, og gøre dem ”nye” ved at male dem i en ny farve.Du kan også rykke rundt på de eksisterende elementer, for at skabe et nyt udseende i dit køkken. En anden billig mulighed er at forny grebene på lågerne.
3. Skab gulvplads
Lad være med at stille en masse forskellige ting på gulvet. Det er forstyrrende, når du går rundt og laver mad. Hold det enkelt med et lille sidebord, hvorpå du kan have ting stående og pynte.Derudover er det en god idé at tænke på, hvor du opbevarer elementerne. Bestik samt service kan til fordel placeres tæt ved opvaskemaskinen og gryder tæt ved komfuret.
4. Skuffer er bedre end skabe
Skuffer er bedre at inkorporere i sit køkken end skabe. Med skuffer gør du det muligt at udnytte al pladsen, og du få et bedre overblik over indholdet.
5. Spiseplads i køkkenet
Hvis du har pladsen til et spisebord i køkkenet, skal du tænke over dit valg af møbler. Vælg møbler, der ikke overtager al pladsen, da det er vigtigt, at du kan bevæge dig rundt i køkkenet. Undgå samtidig at vælge for tunge møbler, som også fylder ud i rummet. Gå eksempelvis efter lette stole, der ikke tager for meget plads.