Amerikansk klummeskribent skriver det, du har brug for at høre om dit rod

'Farvel rod - hej frihed'

'Ryd op i dit rod'

'Sæt dit rod på plads'

Vi lever i et oprydningens årti og antallet af bøger, der er blevet udgivet på den baggrund er massiv - både her til lands og globalt. Én af de bøger, der har haft særlig gennemslagskraft er 'Magisk Oprydning' af Marie Kondo, en japansk oprydningskonsulent.

Ryder du først op efter hendes metode, vil du opnå større lykke, lyder budskabet.

Der bliver lavet tv-programmer, der udstiller den type mennesker, der ikke evner at frigøre sig og smide ting ud i så ekstrem grad, at det ender med at styre deres liv - til stor forargelse for seerne og eksemplerne på, at vi gør ret i at skille os af med ting er mange.

Hvorfor i alverden smider du ting ud?

Men hvad nu, hvis det var omvendt? Hvis vi favnede vores glæde for ting i stedet for at skæmme den.

Det spørgsmål har blogger og virksomehedsdirektør Dominique Browning stillet sig selv og læserne i avisen The New York Times i klummen "Lad os fejre kunsten at rode".

"Hvorfor i al verden skal vi skille os af med vores dejlige ting? (...) Når vi akkumulerer ting, så hylder vi pottemageren ved sin drejebænk, vi påskønner forfatterens skrivekunst og vi sætter pris på malerens kunst på lærredet," skriver hun.

Browning mener, at det er på tide, at vi omfavner vores trang til at rekvirere nye ejendele, som gør os glade, når vi kigger på dem, og at vi i stedet for at slå os selv oveni hovedet med de mange ting, vi har stående, skal acceptere, at vi har brug for dem. For selvom vi skiller os af med en hel masse, ender vi ved udgangspunktet igen, mener hun.

"De ting, vi samler sammen, fungerer på samme måde, som vores kropsvægt. Vi har hver især et naturligt leje, som vi uundgåeligt vender tilbage til. Vi er hver især tildelt en vis tolerance - hvis ikke behov - for ting. Vi hver især dømt til at slæbe en vis vægt af ting med os. Nogle af os er særlige racer, der hælder mod minimalisme eller samlermani. Men de fleste af os lever et sted midt i mellem, og det er fantastisk bare at acceptere det og fejre det".

Tingene er det, der gør dit hjem til "hjem"

Hun mener, at ting afspejler det liv, vi har levet og er med til at forme os og gøre os til dem vi er. Derfor har hun også lyst til at sætte små sedler under nogle af de umiddelbart ubetydelige ting i sit hjem med forklaringen om, hvorfor lige præcis de er noget helt særligt.

"Der er en grund til at vi snakker om at bygge rede. Næste gang, du er ude og gå, så tag et grundigt kig på en rede. Reder er fyldt med kviste, totter af ting, snor, mos og bark. Ting, som fuglene tager med sig hjem og former, så det passer til dem. Nogle fugle presser endda deres varme kroppe mod tingene, når de bygger deres rede, så de former sig efter deres bryst og føles som... hjem. Et hjem, der er særligt deres og særligt elsket, slutter hun.

Og måske Browning har en pointe? Måske er det ikke så fatalt, at der er lidt rodet i skrivebordsskuffen, hvor du gemmer gamle koncertbilletter, eller at du har gemt dit barns første sko bare fordi... eller hjemmeopgaven, du lavede i tredje klasse.

Det er alt sammen fine minder, der er en del af dig. Og hvis du har plads til at gemme dem, er det vel også en slags rigdom, som er værd at samle på?