4 tips til at forvandle dit badeværelse til en rolig oase
Badeværelset er på mange måder et sted for ro. Det er her, vi gør os klar til en ny dag i de tidlige morgentimer – og her vi kommer ned i gear, når det er ved at være sengetid. Så hvorfor ikke forme rummet derefter?
Et badeværelse kan være svært at indrette. Det skal først og fremmest opfylde en række praktiske behov, men det betyder ikke nødvendigvis, at æstetikken skal nedprioriteres. Tværtimod bliver tiden, du bruger på dit badeværelse hver eneste dag, langt mere fornøjelig, hvis du indretter rummet med former, farver og materialer, der giver en rolig og harmonisk atmosfære. Her er fire tips til, hvordan du gør.
1. Tænk i rene linjer
En rolig indretning er en indretning uden for meget støj. Vil du skabe et behageligt helle, hvor hoved og krop kan slappe af, er det derfor en god idé at skrue ned for mængden af nips og detaljer, du har stående fremme – og i stedet gøre lidt ekstra ud af store linjer som møbler og elementer, der spiller en vigtig rolle for rummet som helhed.
Med netop det in mente har LAUFEN og designer Toan Nguyen lanceret den nye, elegante kollektion LUA. Alt fra håndvaske til badekar er kendetegnet af bløde former, der tilføjer et harmonisk udtryk til dit badeværelse, og det fine, men enkle design gør, at produkterne både kan bruges for sig og i kombination med andre LAUFEN-favoritter.
Tip: Badeværelset er et af de rum, der er dyrest at renovere. Derfor er det en god idé at vælge møbler og materialer, der er aktuelle mange år frem i tiden.
2. Gå efter afdæmpede farver
Farver kan om noget skabe stemning og sætte et personligt touch på dit badeværelse. Men ligesom med interiør og detaljer gælder det også om at bruge dem med omhu.
Mange badeværelser er holdt i hvide nuancer, fordi det giver et lyst og neutralt look. Du kan dog også sagtens skabe et roligt udtryk med andre farver, hvis blot du kigger mod den mere afdæmpede ende af paletten og holder dig til tone-i-tone.
Tænk også over, hvilken følelse du ønsker at ramme. Eksempelvis kan kølige blå nuancer have en beroligende effekt, mens varme jordfarver som beige skaber hygge.
3. Kombinér æstetik og praktik
Vask, toilet, bad og opbevaring. Der er en række praktiske elementer, et badeværelse skal indeholde, men de behøver ikke også at udstråle praktik for at fungere i hverdagen.
Gå efter møbler, der både er dekorative og opfylder dine opbevaringsbehov, og vælg badeværelseselementer, der matcher din stil og spiller sammen med de øvrige detaljer i rummet. Eksempelvis kan det give et strømlinet udtryk at holde dig til få udvalgte former og materialer og lade dem gå igen flere steder – fx på vask, toilet og badekar.
Tip: Drømmer du om at skabe et stilet og gennemført look? I LUA-kollektionen har designer Toan Nguyen kombineret form, funktion og æstetik, så produkterne kan bruges som en total badeværelsesløsning, der både fungerer godt og ser godt ud.
4. Lad dig inspirere af naturen
Naturen har længe været et hit i boligindretning – og med god grund. For er der noget, der skaber ro i et rum, så er det følelsen af, at inde og ude smelter sammen.
Bryd med det kølige udtryk, et helt hvidt badeværelse nogle gange kan have, ved at inddrage fine naturmaterialer. Især træ kan være med til at give en varm og hyggelig atmosfære. Brug det fx på store flader som gulve og vægge for en iøjnefaldende effekt, eller lad møbler med organiske detaljer skabe kontrast til rummets ellers skarpe linjer.
I LANI-kollektionen fra LAUFEN fås flere opbevaringsmøbler med de smukke fronter ‘Wild Oak’, der ligner og føles som træ, men er lavet i et praktisk foliemateriale, så de er ridsefaste og nemme at rengøre. LANI er, ligesom LUA, designet af Toan Nguyen, og de to badeværelsesserier er udviklet til at passe perfekt sammen.