7 smukke, velduftende håndsæber, der IKKE er fra Aesop
Aesops smukke bud på håndsæbe er ikke den eneste, der er en fryd for øjet og næsen!
Vi ser igen og igen, at det er populært at poste lidt ekstra penge i håndsæben, når vi er ude og lave boligreportager til bladet. Mange har forelsket sig i Aesops fine, brune flaske med gammeldags apoteker vibe, og siden har Merakis ligeledes brune flaske også fået en plads ved et par håndvaske eller flere.
Men det er ikke kun de to brune flasker, der vil hive det samlede indtryk af dit badeværelse op! Se bare her.
Le Labo - En duft af Japan
Le Labo er én af sværvægterne indenfor luksusparfume. Når du køber deres velduftende dråber blandes de lige dér på stedet i det lille laboratorium, du finder i alle deres butikker fra København til New York. Blandt andet deres Santal-duft har fået næsten kultstatus, og deres håndsæbe lever i den grad op til hypen af deres parfumer. Med en udefinerbar unisex duft, der beskrives som duften fra det japanske hinoki-træ kan du være temmelig sikker på, at dine gæster kommer tilbage fra deres toiletbesøg og spørger, hvor de kan købe sæben.
Håndsæbe, 'Hinoki', 500 ml til 260 kr. hos LeLabo.com
Humdakin - Miljøvenlig og stilren
Efter 5 års udvikling så Humdakin dagens lys i 2016 med en serie af produkter, der er gode for både dig, miljøet og øjnene. Deres lækre produkter er pakket ind i de fineste, stilrene flasker og duften er mild og god - ligesom prisen.
Håndsæbe med havtorn og kamille, 300 ml 129 kr. hosHumdakin.com
Den hellige sæbetreenighed
Hvis vi skulle beskrive duften af lækkerhed, så ville Grown Alchemist helt sikkert indgå i forklaringen. Med naturlige, lækre ingredienser har deres produkter en helt særligt lækker duft over sig, og deres håndsæbe er ingen undtagelse med en velafbalanceret kombination af mørk cedertræ, frisk appelsin og krydret salvie - Mums!
Håndsæbe og -creme, 300 ml fra Grown Alchemist, 495 kr. hos Coop.dk
Det svenske parfumebrand Byredo har en af tidens mest ikoniske duftmagere i ryggen, og deres parfumer går som varmt brød - måske fordi de ikke minder om mange af deres konkurrenter. Håndsæberne med deres farvestrålende flasker er en overset genistreg, hvis du savner lidt personlighed i dit badeværelset og gerne vil have en snert af spa. Sæben fås i tre forskellige varianter.
Håndsæbe fra Byredo, 450 ml, til 299 kr. hos StormFashion.dk
PSSST... Her finder du idéer til smukke planter, der er nemme at holde og kan overleve på badeværelset!
Franske figenfornemmelser
Det franske duftmærke Diptyque har længe haft næsten kultstatus med sine fine, næsten kunstneriske etiketter og deres helt særlige dufte, du ikke finder mange andre steder. En af serierne hedder Philosykos og det er denne, sæben her er en del af. Den velduftende sæbe har noter af figen og sender tankerne på vandring til sydens sol.
Hånd- og kropssæbe fra Diptyque, 200 ml til 250 kr. hos FF2.dk
Moderne apotekshit
Malin+Goetz' mission var oprindeligt at gøre hudpleje simpel og unisex. Det har resulteret i en bred portefølje af velduftende produkter med alt fra duftlys til ansigtsrens og ligeledes denne dejlige håndsæbe, som dufter himmelsk med mørke noter af træ. Den fås også i en frisk citrus version.
Håndsæbe, Malin+Goetz, 250 ml til 185 kr. hos Boozt.com
Frisk sæbe, der holder i seks måneder
Sæben fra Nuori kommer i en smuk, stilren flaske, hvor kun branded larmer. Duften er mild og lækker og det særlige ved Nuoris sæbe er, at den har en sidste første anvendelsesdato. Det skyldes, at filosofien bag det danske mærke er, at de ikke vil gøre brug alskens konserveringsmidler, men derimod sælger hudpleje ud fra lidt den samme device, som fødevarer: de skal være friske og sprængfyldt med vitaminer. Derfor blandes produkterne hver tredje måned og sendes ud til forhandlerne med det samme. Levetiden er herefter 6 mdr. Så med denne håndsæbe får du en helt særlig vital omgang håndpleje.
Håndsæbe fra Nuori, 300 ml., 179 kr. hos GreenSkin.dk