
Da Anna og Nicolaj skulle sætte deres
badeværelse i stand, ville de gøre det med manér. Ingen halve
løsninger og ingen kompromiser.
?Det var naturligt for os at gøre det ordentligt og ikke
spare på noget. Derfor er alt nyt,? siger Anna.

Parret købte en gammel lejlighed i efteråret
2002, hvor badeværelset var slidt og grimt. Lejligheden blev
løbende sat i stand, og da turen kom til badeværelset
skulle der ikke spares. Derfor fik de blandt andet
hjælp til indretningen af designeren Rasmus Larsson fra
firmaet Design-by-us, der er ven af parret.
Det vigtigste for Anna var, at badeværelset skulle være
råt og gerne med gulve og vægge i beton, da Anna holder
meget af det rå materiale. Beton var imidlertid en meget dyr
løsning, så i stedet fandt de på at male væggene med Verona-Glit,
der giver et betonlignende udtryk til en langt billigere pris.
Rasmus Larsson flyttede en let væg og fik plads til en stor
brusekabine og en vaskesøjle.

Det frække violette lys havde de set i Rasmus?
sommerhus, og det giver badeværelset et internationalt
pift.

?Her er helt natklubsstemning om aftenen, og lyset er med til at give rummet en ekstra luksusfornemmelse,? siger Anna.
Loftet er sænket og heri er indbygget spotlights, der lyser almindelig hvidt, så parret har mulighed for at veksle mellem de to typer lys.
Det violette lys er lavet med et lysstofrør bag vasken, der er beklædt med teaterfilm, så spejlet ikke dugger, når man har været i bad. Alle døre, skabe og vask er lavet af wenge.
?Vi bruger badeværelset meget mere end før. Det er dejligt at være der - et hyggeligt rum at være i, og så er det flottere end et almindeligt badeværelse,? siger Anna.
Se alle billederne i GALLERIET