Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserI lang tid har de mønstrede fliser a la Marokko været populære at indrette badeværelser med. De giver et dejligt modspil til en strammere, nordisk stil og til de mere kliniske linjer, der ofte hersker på badeværelset på disse kanter.
Men som det er i både mode- og interiørverden, varer intet for evigt. ”One day you’re in, and the next you’re out”.
Under Cersaie-messen i Bologna, som kredser om det nyeste indenfor fliser og badeværelsestilbehør, blev det tydeligt, at fremtiden på badeværelset ikke bliver nær så spraglet, som vi har set den seneste tid.
De mønstrede og ofte flerfarvede marokkanske fliser viger pladsen for to nye tendenser; megafliser og minifliser - i dæmpede farver. Tænk luksuriøs hjemmespa, der får roen til at sænke sig.
De store fliser er en dyr løsning, og der bliver konstant arbejdet på at forbedre dem, så de bliver nemmere at arbejde med. Vægten er en af de største udfordringer med størrelsesforhold på over 3 meter i bredden. Lige nu er en tykkelse på 6 mm det mindste, det er lykkedes at producere fliserne i, uden det går ud over deres robusthed.
De store fliser gør det muligt at dække større arealer med meget få overgange for et eksklusivt udtryk og ved brug af materialer som fx marmor giver det også en imponerende effekt med færre gengivelser i mønstret.
Som kontrast til de store, rolige flader, er tendensen med at bruge de helt små fliser også værd at nævne.
Vælg fliser i overraskende former som hexagon eller ruder og brug dem som kontrast til XL-fliserne. Så har får du en topmoderne hjemmespa - og det er da ikke helt skidt, hva?
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere