Så ofte skal du skifte håndklæde for at undgå bakterier i at udvikle sig
Har du styr på hygiejnen på badeværelset? Eller er det fyldt med bakterier, uden du er klar over det? Heldigvis kan du nemt og hurtigt rette op på det.
Slip for bakterierne!
Hvad siger du til en god omgang dårlig samvittighed? Det fik vi i hvert fald, da denne artikel skulle researches. Og vi gætter på, vi ikke er de eneste.
Den manglende opmærksomhed på håndklædets holdbarhed skyldes måske, at du har meget andet i hovedet, når du træder ud af badet. Men kunne det ikke være meget rart at slippe for florerende bakterier, når du nemt kan undgå dem?
Flere danske og amerikanske undersøgelser viser, at badehåndklædet skal skiftes efter hver 3.-4. gang, du bruger det, for at formindske risikoen for bakterier. Det samme gælder for håndklædet, du bruger, når du har vasket hænder. Ved sygdom og træning skal det endda være oftere!
Et par gode råd
Hvis du synes, det lyder lige lovligt voldsomt at skulle skifte håndklæde efter hver tredje til fjerde gang - hvilket for en dels vedkommende betyder efter hver tredje eller fjerde dag - er der faktisk et par ting, du kan gøre for at formindske bakterierne.
Det fugtige håndklæde, du hænger tilbage på knagen efter brug, er fx det perfekte ynglested for bakterierne. Så i stedet for at hænge det tilbage på en knag, hvor det hænger i folder, skal du folde det helt ud og hænge det et sted, hvor der er god udluftning.
Og når du endelig beslutter dig for at vaske dem, skal du sørge for at gøre det på mindst 60 grader, for at dræbe bakterierne.
Såå skal vi ikke begynde at give håndklædet lidt mere opmærksomhed?
LÆS OGSÅ: 5 flotte og praktiske måder at opbevare vasketøj på