Trend: Derfor er folk begyndt at hænge eukalyptus på badeværelset

Trenden vokser og vokser på Pinterest, og det er der en ret god grund til. Ud over, at det ser pænt ud.

Eucalyptusplante i badet
© Pinterest

Mirakelplanten

Du kender måske den velduftende plante med de støvede blågrønne blade, som faktisk kan meget mere, end at se formidable ud i en vase.

På Pinterest oplever eukalyptus i øjeblikket stor popularitet, og det er ikke kun på grund af det smukke ydre.

Plantens æteriske olier er nemlig rigtig gode for helbreddet, da olien kan bekæmpe bakterier og samtidig gøre godt for hud og hår.

Hvis du gerne vil få mest muligt ud af plantens gode egenskaber, skal du faktisk tage den med i bad, og netop dét hitter på Pinterest.

Gå glad i bad

Hæng en buket om brusehovedet. Når du tager et bad, vil olien blive udløst af dampen. Ikke nok med, at du får en vaskeægte spastemning og -duft, så har din krop og sind rigtig godt af det, da olien både er afstressende, rensende for huden, humør-opløftende, fugtgivende og meget andet, der gør planten til et sandt mirakel.

Eukalyptusplante
© Greenify

Nyt liv på badeværelset

Planter til badeværelset er i forvejen i høj kurs, da de forbedrer klimaet og liver et (til tider) uinspirerende rum op, så du kan med fordel hoppe med på trenden og investere i en Eukalyptusplante.

Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her