Begår du også disse 3 klassiske fejl, når du skal hænge billeder op?

Der er ikke noget, der kan sætte et personligt præg på indretningen som billeder og vægudsmykning. Men vi er mange, der slet ikke er klar over, hvordan vi får det maksimale ud af vores billeder.

Billedvæg over træbænk
© Anitta Behrendt, Styling: Julie Løwenstein

Indretning er et spørgsmål om smag. Det vil de fleste hævde. Men ligesom at der findes en formel for, hvad vi mennesker helt instinktivt finder smukt ved et andet menneskes udseende, så gælder også nogle overordnede regler for indretning og ophængning af billeder, hvis du vil opnå et harmonisk udtryk.

Det gælder blandt andet, hvor højt du hænger dine billeder, størrelsen på dem og hvordan du hænger dem i forhold til hinanden.

1 Du hænger dine billeder for højt

Billede hængt højt op over sofa

FEJL Din kunst er på himmelflugt og har intet at gøre deroppe i luften langt væk fra alt andet, du har indrettet dig med.

Billede hængt lavere op over sofa
© Bolig Magasinet

RETTELSE Få hold i din ramme og hiv den ned på det rette niveau. En tommelfingerregel lyder, at du skal hænge den med en afstand på ca. 15-20 cm fra det møbel, den skal hænge over.

2 Dit billede er for småt i forhold til arealet

Lille billede hængt højt op over skænk

FEJL Dit billede har slet ikke format til at udfylde et passende areal over møblet, det skal hænge over og det får alt til at se en smule uharmonisk ud.

Større billede hængt højt op over skænk

RETTELSE Vælg et større billede eller indram det valgte på en anden måde; brug passpartout og en større ramme. Du kan også supplere med yderligere nips på møblet, hvis det giver mening, for at gøre den dekorerede flade større.

3 Du hænger dine billeder med for stor afstand

To billeder hængt op over seng

FEJL Du hænger dine billeder som om, de intet har at gøre med hinanden eller måske direkte hader hinanden.

To billeder hængt tæt op over seng

RETTELSE Bring billederne langt tættere på hinanden. Og hold en kort afstand mellem alt, du hænger op og lad i stedet rummet omkring dine billeder fylde. Det negative rum i indretningen er alpha omega, som du kan læse her.