Besøg de virkelige slotte og paladser fra Disneys film
Her er 7 steder og slotte, som Disney lod sig inspirere af, og som du kan besøge og opleve i virkeligheden. Kan du gætte de 7 film?
Gæt syv Disney-film
Kan du heller ikke få nok af Disney? Så er du ikke den eneste. Vi har alle en eller flere film, der har sat sig på nethinden. Og et sted i baggrunden troner et slot eller et palads, som på smukkeste vis sætter scenen.
Disney skabte og skaber ikke deres film ud af intet. Der er ofte et eller flere forlæg til de prægtige bygninger i filmene. Nogle gange er der træk fra flere forskellige locations. Andre gange er paladset eller slottet næsten kalkeret fra et spillevende sted.
Her er 7 bygninger og byer fra Disneys film. Det er alle steder, du i dag kan besøge, og dermed på en måde overskride grænsen til eventyrets verden.
Test dig selv og se, om du kan spotte, hvilke Disney-film de 7 locations vækker mindelser om.
Neuschwanstein i Bayern
Slottet på billedet er den excentriske bayerske kong Ludwig d. II's slot Neuschwanstein. Det ligner noget fra middelalderen, men slottet er i virkeligheden bygget mellem 1869 og 1886.
For Ludwig d. II. var det stemningen fra hans samtidige Richards Wagners middelalderinspirerede operaer, som kongen forsøge at fremkalde i sin slotsvision.
Senere lod Disney sig inspirere af det prægtige slot, som er en af de største turistattraktioner i Bayern, til flere af sine film. Blandt andet...

Tornerose slottet
Til slottet i Tornerose har Disney beviseligt lånt træk fra Neuschwanstein. Det samme gælder for det ikoniske slot, som Disney-koncernen har opført i deres Disneylande i Florida og Paris.

Chateau de Chillon

Prins Eric's slot i Den lille Havfrue
Der er kommet et par detaljer til i animationen. Beliggenheden ud til søen og den buttede arkitektur er dog ikke til at tage fejl af.
Slottet er Chaeau de Chillon, og det ligger ud til Geneve-søen i Schweiz. Det er sådan cirka her, at Prins Eric i Den lille Havfrue bor.
Chateau de Chillon kan i øvrigt besøges hele året rundt, bortset fra den 25. december og den 1. januar.

Middelalderby i Alsace
Dette middelaldertorv med sin fortryllende fontæne ligger i Colmar i den fransk provins Alsace. Måske ser bygningerne lidt anderledes ud i den Disney-film, som låner træk fra torvet i Colmar. Og hvilken film er det nu lige, det er....?

Byen i Skønheden og Udyret
Bindingsværkshusene, de brolagte gader, tårnene i baggrunden - det kan ikke være andet end Colmar. Og Colmar kan i den grad besøges og bliver det også af millioner af mennesker i løbet af et år.

Islottet i Canada
Der er indtil flere ishoteller i verden. BO BEDRE har skrevet udførligt om et ishotel i den svenske del af Lapand. Billedet her er dog taget i Hotel de Glace i Canada. På dette hotel i Canada overnattede instruktøren, Chris Buck, til en meget kendt og elsket nyere Disney-film.
Iskonstruktionerne skifter fra år til år, men Hotel de Glace er stadig åbent og modtager besøg i den kolde del af året.
Kan du gætte, hvilken Disney-film Chris Boyd var instruktør på? Det, tror vi nok, du kan.

Istlottet i Disney's Frozen
Denne her får du ikke point for...

Taj Mahal
Siger man indien og 1001 nats eventyr, så ser de fleste det elfenbenshvide Taj Mahal for sig. Det bærer en bestemt Disney-film måske en vis medskyld for.
Det er så den mindre detalje, at den imposante bygning hverken er et slot eller et palads fyldt med eunukker og haremskvinder og duftende af et spicy indisk cuisine. I virkeligheden er Taj Mahal nemlig et mausoleum.
I dag er det dog også et vartegn for Indien og et sted, som millioner af turister valfarter til.

Taj Mahal i Aladins Taj Mahal
Kan du genkende den hvide kuppelpalads i baggrunden. Det er selvfølgelig et kærligt og skamløst lån fra Taj Mahal. Og filmen er selvfølgelig Aladdin. Den kan vi godt sige, du får 1 point for, men ikke mere.

Alcazar de Segovia
Her er der til gengæld fuld udbetaling af point ved kasse 1.
Alcazar de Segovia er et slot, der har levet en omtumlet tilværelse. Det har både været et slot, et kongeligt palads, et militærakademi og et museum. I dag er det åbent for offentligheden de fleste af årets dage. Slottet ligger midt i byen Segovia i det centrale Spanien.

Dronningens slot i Snehvide
Snehvides slot har flere inspirationskilder. Blandt andet også Neuschwanstein, men impulserne fra Alcazar de Segovia er ikke svære at spore.

Eilean Donan Castle
Eilean Donan Castle ligger i det nordlige Skotland. De ældste dele af af slottet daterer sig helt tilbage til 1200-tallet. Slottet er et af de mest besøgte af Skotlands utallige slotte. Det skyldes ikke mindst beliggenheden lige der, hvor tre søer - eller lochs - mødes.
Der har nok også på et tidspunkt været én fra Disney forbi...

Slottet i Disney's Brave
Disney-filmen Brave fra 2012 udspiller sig netop i Skotland. Det er bevis nok for os. Det må være Eilean Donan Castle, som designeren har kigget på til slottet i Brave.
Kilde: Woman's own
