5 indretningsgreb, alle gode børneværelser har til fælles
Det er en fest at indrette et børneværelse. Alt er tilladt! Vilde farve og skøre indslags og har du overvejet disse 5 ting, kan det ikke gå helt galt.
Børneværelse med plads til fordybelse og vildskab
Det er noget helt særligt at indrette et børneværelse.
Rammerne er lidt mere vidde for, hvad de fleste vil føre ud i livet. Det er på børneværelset, mange skruer op for farverne og de legesyge elementer får plads. Men det kan også ende med at være holdeplads for en frygtelig masse legetøj, der måske aldrig bliver sorteret i og som får lov at leve sit eget rodede liv.
Generelt går fem indretningsgreb igen på de vellykkede børneværelser, som formår at danne ramme om både leg, fordybelse og en god nats søvn.
1 Optimal opbevaring
Hvis du skal prioritere én ting på dit barns værelse, så er en masse og god opbevaring et godt træk. Børneværelser ender nemt med at ligne månekratere og det skal der være plads til. Men det vigtigste er, at hver en ting har sin plads, så det er nemt at få ryddet op og sorteret legetøjet.
Det kan du fx skabe med bogkasser på væggene og en masse rummelige kurve. Lad nogle af reolerne få låger på, så I kan skærme af for noget af legetøjet, der ikke bliver brugt så tit. Det giver et mere roligt indtryk. Boghylder eller bogkasser på fødder er også en strålende idé, hvis dit barn er en bogorm med en stor samling.
2 Plads til kreativitet
Du kender det sikkert fra dig selv. Hvis du først skal til at finde en masse ting frem eller rydde en masse væk, før du kan komme i gang med dit projekt, så er der lang vej til at du faktisk kaster dig over det, og sådan har børn det også. Så gør det nemt for dit barn at fordybe sig med tegnegrej eller modellervoks eller hvad, det end er, der får dit barns fingre til at krible.
Det kan du gøre ved at skabe en fin “arbejdsstation” med en vægmonteret hylde eller et bord. Monter evt. Nogle små hylder eller skuffer ovenover hvor kreatingene er lige ved hånden.
3 Plads til badutspring
Børn har krudt i måsen og det skal brændes af. Til de dage, hvor det ikke bliver udenfor er det guld værd at have muligheden for at gøre det på værelset. Det kan være med ringe i loftet eller en gynge, hvis I har plads. Men en skummadras, der kan foldes ud til koldbøttecirkus er også en god idé.
4 Hyggelig hulestemning
Børneværelset skal ofte rumme både plads til leg, men også søvn. Derfor er det en god idé at skabe en rolig zone omkring sengen, som signalerer at det er her, roen skal indfinde sig.
Det gør det fx med en af de populære sengehimler, der kan skærme lidt af for “omverden”. Hæng evt en lille boghylde med favoritbøgerne indenfor rækkevidde, så sengen bliver stedet, hvor der geares ned - enten til søvn eller til historiefortælling eller lignende.
5 God og hyggelig belysning
Fordi børneværelset som sagt skal kunne rumme mange funktioner, hvis du ikke har et decideret legeværelse, så er det en god idé at udstyre det med flere forskellige lyskilder, der kan omstille værelset til de forskellige funktioner.
Det kan være en fin nattelampe, noget overordnet belysning til når der leges på gulvet og en god lampe ved bordet. En lyskæde er også en god idé til når barnet bliver lidt ældre og inviterer venner på visit på værelset til hygge og en film.