5 vidunderligt fine børneværelser og idéerne, du nemt kan lave selv

Du behøver ikke ligge inde med en stor samling værktøj og viden om, hvordan du håndterer det for at skabe et hyggeligt børneværelse. Du skal bare et smut i IKEA.

18. juni 2018 af Mi Skjold Brix

Et vellykket børneværelse har plads til både fordybelse i lavt tempo, kreativ udfoldelse og fysisk leg, der styrker motorikken.

Det kan være en udfordring at få alt til at gå op i en højere enhed, hvis du ikke tænker en smule ud af boksen.

Heldigvis er der mange før dig, der har gjort det og indrettet de fineste børneværelser, så kig med og tyvstjæl de idéer, du bliver mest forelsket i.

Køb bænken - lav bordet

Ikea har et utal af smarte opbevaringsløsninger, du kan bruge som base for et indbygget møbel, som det er gjort her. 

Skrivebordet kræver et minimum af byggefærdigheder, hvis du får skåret pladerne efter mål i dit lokale byggemarked, men resultatet ser top tjekket ud!  

Skrivebord med opbevaring 

Er poden i den alder, hvor et skrivebord er lige sagen, så kan du nemt lave dit eget med træ og maling og ikke mindst Ikeas 'Trofast'-kommode med plastkasser. Monter kommoden på væggen og mal den og bordpladen i samme nuance. Det ser både gennemført ud og giver et let og luftigt udtryk at kommoden er løftet fra gulvet. 

Fine skamler med personligt udtryk

Skab de fineste siddepladser med Ikeas 'Flisat'-skamler til børn. Sæt ører på og mal et sødt dyreansigt eller et smukt mønster. Du finder utallige idéer til, hvad du kan gøre på Google eller Pinterest. 

Hyggelig læsekrog i kommode 

Brug en 'Tarva'-kommode fra Ikea og lav en skøn krog til miniputten, hvor der er plads til at hygge med en bog eller lege skøre hulelege. Monter eventuelt en lyskæde, så der bliver endnu mere hyggeligt, hvis forhænget trækkes for. 

Den retænkte kommode er også et oplagt indslag, hvis der skal skabes et lille børnehelle i fx stuen. 

Køjeseng med trapper 

Drømmer du om at forære junior en drøm af en seng med egen trappe, så er den ikke meget værktøj væk. Brug Ikeas 'Kura' køjeseng og 'Trofast'-kommoden og beklæd den med en facade af krydsfiner eller MDF, som du med en stiksav kan skære ud, så det bliver et slot eller en borg måske. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste