Denne fyr er alt, du behøver i dit feed, hvis du vil have grøn inspiration
Og pludselig virker en plantehængekøje som verdens bedste idé!
Knap 64.000 Instagrambrugere har valgt at følge Hilton Carter. Det har de formentlig fordi de, ligesom mange af os andre, er helt pjattede med grønne planter i indretningen i en sådan grad, at dagen bliver lidt bedre, når der popper en palme eller philodendron op i deres feed.
Hilton Carter bor med sin kæreste, hund og kat og ikke mindst uhørt mange grønne planter. Han har alle klassiskerne fra violinfignen til monsteraen og hans held med at fostre små planter ser ud til at være ret bemærkelsesværdig.
I hjemmet i Baltimore i USA har den grønfingrede fyr lavet en hel væg til ære for små nye stiklinge, der løbende ser dagens lys og på sin Instagramprofil kommer han løbende med brugbare tips til planteelskere, der ihærdigt forsøger at undgå ufrivillig plantedød og vi er ret pjattede med ham. Måske du også bliver det, når du har fået denne forsmag på, hvad der venter på hans profil: