7 trin, der gør det nemmere at rydde op efter festen

7 tips til hurtig og effektiv rengøring som det allersidste, inden du går i brædderne efter festen.

Mærker fra vinglas på dugen efter fest.
© iStock

7 tips til oprydning efter festen

Festen var god, og det bliver tømmermændene også bagefter. Men ind i mellem ligger der en monsteropvask, og den bliver dobbelt så slem, hvis du ikke allerede får gang i den, inden du går i seng.

Her er 7 tips til, hvordan du - selv i påvirket tilstand - på en let og overskuelig måde kan få de værste spor efter festen skaffet væk.

1. Bær ikke dit skrald hen til skraldeposen. Bær skraldeposen hen til til skraldet

Begynd oprydningen med at samle alt skrald, der ligger og flyder, op i en stor affaldssæk. Skrab alle madrester af tallerkenerne og smid de brugte servietter ned i posen. Saml alle de tomme vinflasker og ølflasker i en anden sæk. Stil sækkene væk - og langt væk fra dit syn, når du har fyldt dem op. Stop op et øjeblik og nyd de fremskridt, du allerede har gjort.

2. Gør rent i køkkenet, inden du begynder at slæbe ting derind

Sørg for, at der er ryddet op på køkkenbordet, og at det er tørret af. Opvaskebakken skal også helst være helt tom for service, inden du går videre til næste punkt på dagsordenen. Fjern også alle madrester, der ligger og flyder i køkkenet, og tør køkkenbordet af, selvom det lige straks bliver beskidt igen.

3. Saml service og bestik efter type

Få et godt flow i oprydningen ved at gruppere de forskellige typer service, inden de kommer ind i køkkenet. Saml for eksempel de store tallerkener allerede inde i feststuen. Gør det samme med de andre typer af service - vinglas, vandglas, bestik osv. Bær én type service ind i køkkenet ad gangen og gør det parat til opvaskemaskinen. Bær den næste type ind og gør det samme med denne. Systematik i dette arbejde vil også gøre det lettere at fylde opvaskemaskinen.

4. Læg bestikket i blød

Læg alt bestik i blød i en stor skål med varmt vand og opvaskemiddel, mens du arbejder med den øvrige opvask. Det vil gøre det lettere senere at få genstridige madrester vasket af knive, gafler og lignende.

Beskidt service, inden det bliver vasket af efter festen.
© iStock

5. Bred et håndklæde ud over køkkenbordet

Find et håndklæde med stor sugeevne og læg det ud over køkkenbordet. Det kan være svært at holde alt opvaskevandet i opvaskebakken - derfor håndklædet. Det forhindrer også, at vandet løbet ned på gulvet eller ned i halvåbne skuffer. Sørg også for ikke at stille glassene omvendt. Det vil nemlig gøre det vanskeligere at slippe af med fugten inde i selve glassene.

6. Stil møblerne tilbage på deres vante plads

Få genoprettet den gamle orden i dine rum. Stil stolene på plads og tag forlængerpladen ud af bordet, hvis du har haft en sådan i brug. Tag et rum ad gangen, så du kan se, at du hele tiden gør fremskridt. Og tænk på, at du er lige ved at være færdig.

7. Fej gulvene og vask de værste pletter på gulvet væk

Nu har du efterhånden fået skabt så meget gulvplads, at det er tid til en hurtig fejning - et rum ad gangen. Pletvask derefter dine gulve - kun de værste steder. Resten kan du tage i morgen.

Og så er det tid til at se lagener! Festen er forbi, og oprydningen er godt på vej. Og så er der også den ekstra bonus, at den time, du har brugt på akutoprydningen - den vil med stor sikkerhed tage toppen af tæmmermændene i morgen.

Kilde: nymag.com