Det lille trick gør det overskueligt at hænge en billedvæg

Vi har spurgt interiørstylisten, hvad hun gør for at sikre et flot resultat uden at skulle forsøge flere gange. Hun har et godt tip.

Sådan hænger du billeder op til en billedvæg

Salonophængning, gallerivæg eller billedvæg.

Kært barn har mange navne, men uanset hvad du kalder væggen med en samling af rammer og billeder, så er den et kæmpe hit i indretningen og har været det ganske længe her til lands.

Derfor følger her et lille tip fra én af de dygtigste interiørstylister i landet, Sidsel Zachariassen.

Når først du har fået styr på, hvad du gerne vil hænge på væggen, kommer den næste udfordring nemlig: hvordan skal billederne hænge?

  • Generelt er der jo ingen facitliste. Det er et spørgsmål om smag, siger Sidsel Zacharriasen, da jeg spørger, hvordan man nemmest og bedst får hængt sine billeder i en kollage på væggen.

LÆS OGSÅ Sådan vælger du den bedste indramning til plakater og kunst

© Decouvrirlendroitdudecor.blogspot.dk
© Annaelizabethevents.com
© Insideout.com.au

Fokuser på linjerne og afstanden

Men hun siger også, at der er nogle gode tommelfingerregler at gøre brug af, hvis man ikke vil sætte sin lid til øjemål og eksperimenter.

  • Hæng billeder i forskellig størrelse med nogenlunde samme afstand mellem hinanden, så du får et harmonisk udtryk. Hvis du ikke er så rutineret i at hænge billeder op, så gå efter, at billederne flugter med et andet, hver gang du hænger et nyt op, siger hun og forklarer, at det altså ikke betyder, at alle rammer skal hænger på en vandret linje, men at de to første rammer, du hænger, evt. flugter langs øverste kant og det næste, du hænger op flugter med den nederste på det ene billede eller måske siden.

  • Når du så har fået mere erfaring, kan du prøve at hænge ét billede helt anderledes, så det stikker ud. Det gør det interessant for øjet, men du skal også være opmærksom på, at det hele ikke skal blive for kaotisk. Det er vigtigt at øjet kan finde ro et sted, siger hun.

LÆS OGSÅ 39 topinspirerende billedvægge.