Dette overraskende naturmateriale melder sig på banen som ny trend

Et væld af grønne planter og eksotiske bambus-møbler har allerede vundet indpas i mange danske hjem og nu er tiden kommet til at gøre noget endnu vildere for at understrege udendørs-elementer i indretningen.

finér boligindretning

Hver tid sit naturmateriale!

Vi har allerede kastet vores kærlighed på keramik, rattan og fransk flet, men noget kunne tyde på, at fremtidens indretning bliver præget af et overraskende organisk indslag.

Fineren stiger vist i graderne, og måske ender den snart oppe på piedestalen som it-element med førnævnte trends.

Vildt! - tænker du måske, men lad dig ikke afskrække! Materialet kan være enormt lækkert og give hjemmet en omfavnende varme og hygge, og fungerer således oplagt som et alternativ til malede vægge.

PSSST... Se her hvordan du kan trylle med lyst træ

All in på finer

Vi ser fineren i brug på større flader oftere og oftere - ikke kun til selvgjorte minimøbler.

Tilbage i juni viste vi selv Lene Prahm og familiens skønnesommerhus frem indrettet med det gyldne materiale fra gulv til loft (se billedet ovenfor).

Men også andre steder er det blevet brugt på større flader. Fx hos Trine Strøh, hvis bolig var i vores juli-nummer. Her var træet brugt på højskabe i køkkenet, til en hyggelig alkove i stuen og til skabsvæggen i entréen.

Også i vores søstermagasin Bo Bedre har fineren optrådt hen over sommeren. Men det er ikke kun på redaktionerne, vi har set lyset.

Ikea valgte i år at bruge den som baggrund for deres efterårsnyheder, som du kan se herunder.

© Ikea
© Ikea

Én ting af gangen

Hvis du ikke er helt opsat på at beklæde hele dit hjem i lyst træ, kan du starte ud med en væg bag din seng og lade denne fungere som kombineret sengegavl og opslagstavle. Dine køkkenlåger kunne også være et godt sted at starte ud med at dyrke tendensen. Lad træets årer fortsætte på lågerne så fladen bliver jævn og harmonisk.

PSSST Finér kan godt gå hen og blive ret gullig med tiden. Undgå det ved at give det en behandling med lak.