Elsker du indretning og digitale medier? – så er du måske Bolig Magasinets nye, kreative journalist
Er du en passioneret, kreativ journalist, som er fuld af gode idéer og elsker indretning, er du måske den, vi leder efter.
Vi søger en ny kollega, der tænder på nettets høje tempo og gennem velproduceret og originalt indhold til BoligMagasinet.dk vil være med til at fortsætte vores succes.
Vi forventer, at du:
- Elsker indretning og sprudler af gode idéer til boligreportager, guides og nyheder
- Har et stærkt visuelt øje og kan spotte både godt design og smukke billeder
- Er vild med sociale medier og nyder at opsnappe små og store trends
- Skriver i et ligefremt og levende sprog – også når der er fart på
- Har erfaring med at interviewe og kan vinkle skarpt
- Identificerer dig med vores målgruppe og har en god forståelse for vores brand
- Er energisk, udadvendt og en god repræsentant for Bolig Magasinet
Som vores digitale journalist får du:
- Solid journalistisk sparring med især vores digitale redaktør
- Masser af erfaring med at producere til digitale medier
- Mulighed for at udvikle dig kreativt og prøve kræfter med fx stylingopgaver
- En afvekslende hverdag, hvor du jonglerer med både vaser, video og vinkler
- Kreative kolleger med et godt sammenhold og hvor der aldrig er langt fra idé til handling – eller et stykke kage!
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til chefredaktør Helle Blok på tlf. 2999 2070. Stillingen er på fuld tid. Vi håber, du kan starte 1. august.
Ansøgningsfristen er mandag 4. juni 2018 kl. 10. Men send gerne din ansøgning med dit cv pr. mail hurtigst muligt til jobs@benjamin.dk med emnelinjen 'Digital journalist til Bolig Magasinet'.
Bolig Magasinet er en del af Benjamin Media, der udgiver magasiner og websites i Danmark. Blandt de mest kendte titler er Bolig Magasinet, Bo Bedre, Costume, Costume Living, Liv og Bilmagasinet.
Benjamin Media er et selskab i Bonnier-koncernen. Vi bor i skønne lokaler i en gammel fabriksbygning på Finsensvej på Frederiksberg.**