8 tips til at gøre dit bryggers både lækkert og funktionelt

Bryggerset er tit det rum i huset, der bliver forsømt, når det gælder hygge og indretning. Sådan behøver det ikke at være. Et bryggers kan sagtens både være funktionelt og fint. Se bare her!

© Elgiganten

Bryggerset...

Rummet der på en eller anden måde altid er fyldt med vasketøj, mudrede støvler og rod, og som aldrig rigtigt bliver færdigt.

Ofte bliver nips og dekorative detaljer nedprioriteret til fordel for bordplads og opbevaring, fordi rummet skal lægge plads til meget ofte praktisk.

Det er en skam. Du kan sagtens skabe et mere personligt og hyggeligt bryggers uden at gå på kompromis med funktionalitet.

Hvis du gerne have flere tips til opbevaring så læs med her.

Cool tørrestativ

Tørrestativer kan være utroligt pladskrævende, og nogle gange er det bare bedst for tøjet at lufttørre.

Skru et rør op i loftet eller i bunden af et overskab, så du kan udnytte den ekstra plads. Udover at være super praktisk, er det også et spændende element i indretningen.

Kulørte vægge

De fleste bryggerser bugner ikke lige frem af pynt og pæne vægge. Men hvorfor ikke? Med en meget lille indsats kan du løfte udtrykket i dit bryggers ved at male væggene eller sætte tapet op - uden at gå på kompromis med funktionalitet.

Skån din ryg med en bedre arbejdshøjde

Du bør overveje, om du evt. kan hæve vaskemaskine og tørretumbler op fra gulvet og gerne ved siden af hinanden i stedet for oven på hinanden.

Har du underskabe nedenunder, får du en langt bedre arbejdsstilling, når du skal klare familiens vasketøj.

Når vaskemaskine og tørretumbler bliver en integreret del af skabene, virker de ikke så malplaceret, som de kan gøre, når de står frit.

Ud over en bedre arbejdshøjde får du også mere opbevaringsplads og et roligt udtryk i dit bryggers.

Praktiske tekstiler og søde vasketøjskurve til at bløde op

Et bryggers kan hurtigt bestå af mange ensfarvede og kedelige overflader. Bryd de mange kolde flader op med gardiner for at få et mere hyggeligt og romantisk udtryk. Som bonus kan gardiner bruges til at gemme vaskemaskinen væk. En eller flere smarte vasktøjskurve kan også bringe noget hyggeligt til rummet, der er mange forskellige at vælge imellem:

**SE vores guide til de bedste vasketøjskurve.

Væk med hvidevarerne

Bryggerskabe er ikke forbeholdt tøjet, når det er blevet rent og tørt. Find et fleksibelt skabssystem, som du kan skræddersy efter dine behov, så du også kan gemme de hårde hvidevarer væk, f.eks. i et skab til vaskesøjler med låger eller skydedøre.

LÆS OGSÅ Sådan får du et bryggers med praktisk opbevaring

Et bryggers i træ

Det er ikke nødvendigt at bruge en formue på et fedt bryggers. Hvis du er lidt handy, kan du lade dig inspirere af disse cool bryggerser, og f.eks. beklæde fronterne med træ. Det løfter øjeblikkelig et sterilt hvidt udtryk til mere designede højder.

Hylder til det lille bryggers

De giver god opbevaring, men overskabe kan tit få et rum til at virke trangt, særligt i det lille bryggers. Derfor kan hylder i stedet for overskabe give mere luft og plads til at udstille personlige ting. Opbevar vaskepulver og ekstra dippedutter i dekorative beholdere og skab hygge og lethed.

LÆS OGSÅ 18 smarte ideer til den lille entre

Fra kedeligt vaskerum til hyggelig entre

Fungerer dit bryggers også som din entre? Er det dét første rum, dine gæster møder i dit hjem? Så skal du i endnu større grad tænke i at få gemt alt væk, hængt op og ryddet af vejen. Især elinstallationer og vask signalerer vaskerum, men også de kan gemmes væk bag smarte entre- og bryggersskabe med låger. Det giver ro til rummet.

LÆS OGSÅ vores 5 simple tips til en ryddelig entré