Få stylistens bedste tips til at skabe personlighed i din spisestue
Runger din spisestue? Så trænger den nok til ekstra kærlighed i form af mere indretning. Se, hvordan Julie tryller en tom, trist spisestue indbydende.
Julies bedste tips til at indrette en personlig spisestue
- Din spisestue er et rum, som både du, din familie og jeres gæster opholder sig i. Sørg for, at rummet har et hyggeligt, varmt udtryk, og fokusér ikke kun din indretning på selve spiseområdet i form af bord, stole og lampe, men husk hele rummet og alle hjørner.
- Det er en god idé at vælge et spisebord i et varmt materiale eller i en varm farve, som er med til at skabe en behagelig stemning ved middagen. Et hårdt, klinisk materiale er både koldt at røre ved og larmer mere, når du stiller porcelæn, glas og bestik på overfladen.
- Hvis du vælger en snorlige række af ens stole, kan udtrykket hurtigt blive meget statisk, hvorimod forskellige stole skaber et legende, uhøjtideligt og varieret udtryk. Samtidig er det en god måde at tilpasse individuelle behov – nogen er til armlæn, mens andre helst er fri, og børnene vil helt sikkert elske en bænk, som samtidig er fleksibel.
- Overvej nøje, hvor og hvordan du hænger dine lamper over bordet. Husk, at man skal kunne se hinanden, at man ikke må blive blændet, og at et blødt lys er det mest stemningsskabende. En lukket lyskilde spreder lyset, mens en åben kilde lyser mere direkte nedad – til begge varianter er en lysdæmper en god idé.
- God akustik er helt essentielt i din spisestue, og her er gardiner, gulvtæpper og kunst en god løsning, som samtidig skaber masser af personlighed og hygge.
- Husk at tilføje andre møbler end kun de højst nødvendige – fx en bænk under vinduet, et lille skab på væggen og en taburet i hjørnet. Brug alle overflader som en aktiv del af indretningen, og skab liv med varieret porcelæn og friske blomster i fine stilleben.

FØR: Spisestuen er bar, og du kan måske næsten høre, at det runger. Se på de næste sider, hvordan Julie har tryllet.

IDÈ Lange gardiner er både med til at skabe en god akustik og herskabelig, elegant stemning.
PÅ BILLEDET Spisebordet er fra Million Cph, lamperne fra Le Klint og stolene et miks af Skagerak, Please Wait To Be Seated og vintage Thonet. Gardinerne er fra Object Plus.

Skønne, blandede sommerblomster skaber masser af stemning i vasen fra Tine K Home.

IDÈ Miks materialer. Glas, porcelæn, træ og keramik – og få et let og legende udtryk.
PÅ BILLEDET Tallerkenerne, kaffekanden og bakken er fra Skagerak, mens papirvægten er fra Søstrene Grene.

Bænken er ligesom bordet fra Million Cph og skaber både lethed og fleksibilitet i spisestuen.

Vasen er fra Nadine Merz, koppen fra The General Store og den lille tallerken fra Skagerak Store. Det grønne fad er et feriefund.

IDÈ Vælg en varm, rolig vægfarve, som rammer rummet ind og giver plads til din indretning.
PÅ BILLEDET De høje paneler er lavet af Snedkeriet Autent, mens billedet er af Anders Scrmn Meisner.
VÆGFARVE ‘Brown Shade 1 IN 25’ fra Flügger.

Varieret porcelæn og forskellige farver skaber et personligt udtryk. Kagespatlen er fra Gense, mens stofservietterne er fra Himla.

IDÈ Vælg en bordplade i en varm farve, som skaber et både roligt og effektfuldt udgangspunkt for din borddækning.
PÅ BILLEDET Ansigtskoppen i forgrunden er fra Nadine Merz, og kogebogen er af Yotam Ottolenghi.

I vitrineskabet står blandet keramik fra Merete Rasmussen, Nadine Merz, Stilleben, Arhøj, Skagerak og Taishõ. Indvendigt er skabet malet med farven ‘Terra di Sienna no. 79’ og udvendigt med ‘Turtledove No. 64’, begge er fra Flügger.

IDÈ Husk alle hjørner, når du indretter, og skab fine indtryk, lige meget hvor øjet rammer.
PÅ BILLEDET Bænken er fra Skagerak, mens lampen er en vintage-Murano fundet hos @saerligtsamlet. Vitrineskabet er et loppefund, som har fået en malerpensel både indvendigt og udvendigt.

Taburetten er fra Million Cph, plakaten fra Nynne Rosenvinge og gardinet fra Color & Co Nature Living. Bordlampen er fra Objekto, mens tæppet er fra Boho Habits.
