Få styr på pladsen i garderoben én gang for alle
Det er en af de opbevaringsfunktioner i boligen, vi bruger mest, og alligevel har de fleste af os en tendens til at rode rundt i garderobeskabene. Her er 6 tricks, der kan give overblik.
1. Skaf dig af med tøj, du ikke bruger
Vi kender det alle – man har en tendens til at klamre sig til gamle sweatre, halstørklæder mv., som ikke bruges. Det føles forkert at skille sig af med dem …
Men hvis du aldrig bruger tøjet, er det ud med det. Giv det til et godt formål – eller læg det i det mindste i en kasse på loftet.## 2. Tøm skabet og start forfra
Det er svært at tage sig sammen til, men det bedste trick er at tømme garderoben og skabene helt – og starte forfra.
Udover at sortere de dele fra, som du ikke bruger mere, skal du også overveje nøje, hvordan pladsen bruges. Ville det være en god idé at indsætte ekstra hylder? Burde nogle af tingene være et andet sted, eksempelvis i en roller fra Ikea under sengen?## 3. Udnyt den tomme vægplads
Man kan få masser af flotte kroge og holdere til den vægplads, som ikke er i brug. Her kan hatte, bælter, tørklæder osv hænge, så de ikke fylder i skabet.##
4. Er belysningen god nok?
Man kan få garderobeskabe med indbygget lys, men mindre kan gøre det, og det er under alle omstændigheder vigtigt at have ordentlig belysning omkring garderoben.
5. Ens bøjler gør alt nemmere
De fleste af os råder over en sand kluddermor af forskellige bøjler i varierende størrelser, farver og materialer. Bøjler er desuden ikke noget, man har lyst til at bruge en masse penge på. Det sidste er heller ikke nødvendigt, men du vil opleve en enorm lettelse, hvis alle bøjler er ens og af en vis kvalitet. Træbøjler er bedst.
6. Få dog orden i de sko!!
Det er på tide at få ryddet op i de sko! De færreste af os har et ægte walkin-closet med masser af hylder til sko, og ofte optager de pladsen på gulvet.
Men manglen på plads er ikke en undskyldning. Man kan købe masser af fikse opbevaringsløsninger til sko, som kan placeres på væggen ved siden af skabet eller måske som ekstra hylder i skabet.