Fem soveværelser, fem drømme
Du bruger en tredjedel af din tid i soveværelset, så sørg for at indret det hyggeligt og personligt, så du slår øjnene op til et smukt syn hver morgen.
Få inspiration til hvordan du indretter dit soveværelse, så det bliver din lille hule, hvor du kan finde helt ro.

Soveværelset ligger i en sidefløj og er maksimalt udnyttet med en indbygget seng med praktiske opbevaringsskuffer under. Skuffeelementerne er køkkenelementer fra Ikea.

En seng lige til at kaste sig i. Sengetæppet er fra Hay, sengebordene har ejeren selv lavet af egetræsstammer, og lamperne er fra Ikea. Fra soveværelset er der udgang til en altan med udsigt ud over den eventyrlige have.
LÆS OGSÅ Her finder du de 18 allerfineste sengeborde på markedet

I soveværelset har ejerne af dette personlige soveværesle omgivet sig med familiefotos, rejseminder og fine loppefund. Sengetøjet er fra Georg Jensen Damask.

Endevæggen er malet i en mørk, grå farve for at få en mere hyggelig stemning i det store og meget lyse rum. Sengen er fra Ikea, sengetæppet fra Hay, og de gule sengeborde er fra Ilva. Over sengen hænger der print fra Playtype, Lisbeth Krøll og Maddie on Things. Bordlampen er et arvestykke.

Soveværelset er indrettet med få, men basale ting. Den gamle malerstige fuld af pletter fungerer som reol. I hjørnet hænger Tom Dixons ‘Pipe’-pendel med pink indre, der står som en flot kontrast til de mørkegrå vægge.
