Find DIY-ideer på nettet - sådan gør du

Redaktionschef Anja Hellberg guider dig til at spotte de bedste indretningsideer og DIY-tips på Instagram, Pinterest, blogs m.m.

Internettet er en gave til os, der elsker at indrette, fordi det giver mulighed for at opstøve et gigantisk antal superinspirerende tips og tricks - især hvis du godt kan lide at lave tingene selv eller eje noget, som din nabo med garanti ikke har. Her er fire nemme genveje til at skabe en unik og personlig stil med nettet som din virtuelle mentor.

Instagram
Er du der ikke allerede, så skynd dog at oprette en profil. Virkelig simpelt at finde ud af og af samme grund også en ekstrem tidsrøver (så er du advaret). Et ekstremt billedbårent medie, hvor vi på redaktionen selv henter mange ideer til både nyheder, DIY, boligreportager og trends. Søg på de butikker, du ofte handler i, eller følg stylister, fotografer og kunstnere, hvis stil du er fan af. Udvid dit netværk ved løbende at tjekke de profiler, der kommenterer på gode billeder, og undersøg de profiler, som de mest inspirerende profiler i dit netværk selv følger.

Disse følger vi bl.a. selv:

Etsy En online markedsplads for private gør det selv-typer og mindre virksomheder. Og et eldorado for dem, der vil have noget lidt anderledes til en god pris. Det kræver en tålmodig sjæl at trawle sitet igennem for at finde guldet, men du kan også hente ideer til noget, du måske selv kan arbejde videre på - eller lave selv.

Langt vintage-tæppe fra Tyrkiet spottet til 1.214 kr. hos KilimArt.

Sofabord i genbrugstræ set hos ReFrmd til 1.913 kr.Pinterest Et online billedunivers, hvor du kan finde ideer til ALT. Søg på painting, Christmas decoration, colours, art eller hvad du nu savner inspiration til. Her er utroligt mange way too much-ideer, men også virkelig mange brugbare tips (som vi også gladelig hapser her på redaktionen). Du kan også lave dine egne moodboards med billeder, som du pin'er, som det hedder i dette univers, og samler i forskellige mapper.

LÆS OGSÅ Sådan laver du et moodboard

Fundet hos woohome.com.